Dette er skrevet i 2005 af Aase Reffstrup fra lokalarkivet.
Fester i Nørre Søby – gennem 100 år
Byfesten har 25 års jubilæum i år
Den 3., 4. og 5. juni er der bestilt ”smukt og tørt vejr”, for da løber Byfesten 2005 af stabelen. Det er i år 25 år, siden Byfesten i sin nuværende form genopstod. Dykker vi ned i historien – og i erindringen hos ældre/gamle Søbynitter – kan vi finde optegnelser om fester, der har haft til hensigt at samle folk til nogle fornøjelige timer og – i nogle tilfælde – et håb om en økonomisk gevinst til et godt formål.
I 1905 – altså for 100 år siden – er der på regnskabet for ”Nørre Søby Sogns Sygekasse”s opført ”Overskud af Fester m.m.: kr. 38,47”. Forhandlingsprotokollen fortæller om et tilbagevendende punkt på dagsordenen med denne formulering: ”Det vedtoges at afholde Fest i Søbysøgaards Skov, hvis Tilladelse kan faas. Til at varetage Festens Afholdelse valgtes et udvalg paa 5 Medlemmer.” Med ganske få undtagelser var der ”Skovfester” i Søbysøgårds Skov til og med 1927. Overskuddet havde i mange år været på 2-300 kr. (og det var mange penge i de tider), men dalede i 1927 til kr. 74,89. – Skovfesternes tid var vel ved at være forbi. Den nye bølge hed ”Andespil”. Ifølge den særlige regnskabsbog over disse arrangementer gav andespillene nu heller ikke ret meget, det var kun to-cifrede kronebeløb, ja, i 1930 noteredes et overskud på 27 øre, som samvittighedsfuldt overførtes til 1931. 1932 sluttede denne epoke tilsyneladende med et overskud på kr. 61.01. – Også Nørre Søby mærkede de vanskelige økonomiske tider.
Og hvor blev så de skovfester holdt? Jo, i Kirkeskoven. Der er endnu nogen blandt os, der husker, hvor i skoven det var. Dog ikke altid på samme sted. Om placering og stemning fra den gang skriver en gammel ”Nørre Søby-dreng” sådan: ”Skovfesterne blev holdt på et plant areal midt inde i skoven. Her var rejst serveringstelte og bygget danse-estrade, og om aftenen blinkede kulørte lamper, ophængt langs stien helt op til kirkegården, der også var inddraget i arrangementerne – alene af den grund at skovstien førte ind over kirkegården.” – De sidste år var festpladsen til højre for stien lige før udgangen ved Rødeledvej, ca. overfor indkørslen til ”Skovly”.
*******
Sportspladsen, Nørre Søby Fest- & Idrætsplads, er et resultat af en stor fælles indsats under 2. Verdenskrig. Dens historie har jeg tidligere beskrevet (SKULDERBLADET 6/1995), da den fyldte 50 år. – Formål: at skaffe ungdommen gode baner til boldspil m.m. – og en festplads til gavn og glæde for alle i Nørre Søby.
Sportspladsen blev indviet ved en stor folkefest 1. juli 1945. Det var ved den lejlighed, at Gunnar NU Hansen refererede og omtalte den, ”som Danmarks smukkest beliggende sportsplads”. I et par år arrangeredes der friluftsteater i de smukke omgivelser (”Ambrosius” – ”Elverhøj”). Formål: at forbedre økonomien for Sportspladsen. – Dilettanterne har også nogle gange i 80’erne og 90’erne arrangeret friluftsforestillinger til Skt. Hans; men den danske sommer er lunefuld – og Skt. Hans aften udmærker sig ikke akkurat ved godt vejr. Synd, for det er sådan en perfekt ramme til forestillinger med det kuperede terræn som baggrund.
Der har også været arrangeret børnedyrskuer på Nørre Søbys Fest- og Idrætsplads. Det må have været omkring 1950; hvor længe de blev ved, er jeg ikke klar over, men ved, at der i hvert fald var børnedyrskue i 1953. Om nogen har noget at fortælle, hører jeg meget gerne.
Nu tager vi en tur tilbage i tiden. Ringridning var også en folkefest – dengang var der mange landbrug med mange heste. I Lokalarkivet har vi billeder fra 1922 + et avisudklip, som fortæller, at der i juni var arrangeret ringridning i Nørre Søby. Avisen omtaler at ca. 1000 kom for at se på, og
Vinderlisten blev også offentliggjort. Det foregik på – ja, festpladsen, med søen i baggrunden. Der ser ud til at være mange mennesker, men 1000 – det er godt nok mange. – Om ringridning arrangeredes hvert år, har jeg ingen dokumentation for; men billeder (hvoraf nogle udateret) viser i hvert fald, at der var ringridning omkring 1930 og i slutningen af 40’erne. – En naturlig årsag til at de forsvandt var, at hestene forsvandt fra landbruget. De blev som bekendt erstattet med traktorer, som just ikke er velegnede til formålet!
I 1980 begyndte den serie af ”Byfester”, som nu har 25-års jubilæum. De har i årenes løb indbragt mange penge, som er givet til Nørre Søby-foreninger. Lad mig nævne to gaver, som står mig særlig nær: 6000 kr. til Nørre Søby Fondens start i 1988, og 5000 kr. til Lokalarkivet i 1989 – det var virkelig beløb, som varmede. Andre modtagere har været Boldklubben, Badmintonklubben, Varmestuen, Jagtforeningen m.m.fl. – ”Hjælp til selvhjælp” er mottoet.
I 1987 indledtes et stort anlagt projekt, ”Nørre Søby Fonden for børn og unge”. – Formål: at tilvejebringe ”en pengekasse midt i byen”, hvor der kunne søges om midler til projekter, som ikke kunne opnå støtte fra anden side. Claus Oldenburg, daværende præst i Nørre Søby, lagde megen energi og ”sled adskillige par sko op” i arbejdet med at skaffe interesse for og penge til projektet.
”Se, hvad vi kan” kaldte alle mand af huse den 18. september 1988 i Forsamlingshuset. Alle lagde kræfter i, for at det skulle lykkes, og det viste sig, ”at vi kan godt i Nørre Søby”. – Jagten på den nødvendige sum på bankbogen kaldte på endnu en folkelig indsats, og ”Vi gør det igen” løb af stabelen den 30. september 1990 i Skolen. – Om fondens historie, læs SKULDERBLADET 5/2001. – Første ordinære uddeling blev foretaget 29. april 1992 (på i alt kr. 15.400). Mange har i årene siden nydt godt af midler fra ”sognets pengekasse”. – Hvad begge arrangementer bød på, kan ses på arkivet i Knud Reffstrups fotoreportager.
”Det er kun lommeuld, der kommer af sig selv, alt andet skal der arbejdes for”. Bag alle de arrangementer igennem 100 år, som jeg her har omtalt, har der stået en kreds af (entusiastiske) beboere. Parentesen giver udtryk for, at det ikke altid har været lige let at finde personer til at trække læsset for alle os andre. Følgende citat fra forhandlingsprotokollen for Nørre Søby Sogns Sygekasse i 1915 fortæller, at det ikke bare var i 1995, 1996 og 2000, det ikke var muligt at arrangere Byfest i Nørre Søby. ”Et Forslag fra et Medlem om at anskaffe Telefon i Formandens Hjem blev vedtaget. Sygekassen ville yde 20 kr. dertil – men så skal Formanden ogsaa forpligte sig til at være Formand for Festudvalget i sin Formandstid!” – Udråbstegnet står i protokollen og fortæller, at der også var plads til fynsk lune i en alvorlig forhandling. Og det fortæller vel også, at der dengang som nu kan have været problemer med at få nogen til at styre begivenhederne.
Jeg vender tilbage til Sygekassens skovfester og andespil. Overskuddet gik til Sygekassens private reservefond eller hjælpekasse. Den dækningsgrad vi i dag har gennem sygesikringen og lignende kilder, ville have fået folk i første halvdel af 1900-tallet til at spærre øjnene op. Det almindelige sygekassekontingent gav ikke adgang til f.eks. hjælpemidler, og det var her, Skovfesterne kom ind. F.eks. anskaffedes et sæt krykker og et astmaapparat til udlån efter behov – og Helge Snedker, som var meget engageret i Sygekassens arbejde, bragte begge dele til Lokalarkivet i 1981, hvor de er det synlige bevis for posterne i Skovfesternes regnskabsbog.
Når jeg ser det foranstående igennem, kommer spørgsmålet: Hvad lavede Søbynitterne i 60’erne og 70’erne for den fælles sag? Jeg har ikke fundet noget specielt; men forhandlingsprotokollerne fortæller om livlige aktiviteter i de forskellige foreninger. En eller anden form for underholdning med efterfølgende bal i Forsamlingshuset. Og formålet var selvfølgelig både at fornøje og – forhåbentlig – skaffe penge til foreningerne.
Som rosinen i pølseenden vil jeg forsøge, kort at fortælle om ”Projekt Dannebrog”, beskrevet i SKULDERBLADET 3/1991.
Ved Sportspladsens indvielse i 1945 var der skænket flagstangssten, flagstang og flag. I mange år har der ikke været hejst flag på Sportspladsen – det hele var nedslidt og trængte til fornyelse. Kommunens folk var i april 1991 i gang med en oprydning omkring den gamle flagstangssten; det blev bemærket og kommenteret i det første nummer af SKULDERBLADET, som udkom 15 april 1991. Og så kom der gang i sagerne. – 16.4 efterlyste vejformanden en ny placering – 23.4 mødtes et lille udvalg af forskellige interessegrupper og fandt frem til en ny placering – 2.5 hentedes en granstamme i skoven ved Søbysøgård. Jens Aage Mathiasen (Odensevej 25) gav husly til arbejdet med at tilvirke og færdiggøre flagstangen – 24.5 lovede borgmester Knud Knudsen i forbindelse med et interview at komme med flaget, når flagstangen blev rejst – 25.5 blev festligheden arrangeret og fastlagt til 28.5 – 28.5 kl. 17 (på en smuk maj-dag) blev flagstangen rejst, og flaget hejst – en gave fra borgmesterens personlige gemmer. – Ca. 200 børn og voksne mødte op til en festlig sammenkomst, hvor slagteren stillede med grill, mandskab og en enorm mængde lækre grillpølser, bageren med brød, Brugsen med øl og vand. Fra Byfestkomiteen og flere private kom der lynhurtigt bidrag til supplering af forsyningerne, da det viste sig, at forventningerne til fremmødet var sat alt for lavt. – Naturligvis var der også sang og musik, som Jonna, Carsten og Peter sørgede for.
Scenen var sat med en festlig optakt til Byfesten den følgende week-end.
Der er al mulig grund til at gratulere Byfesten med de 25 år, og at ønske fortsat god arbejdslyst i mange år endnu. Byfesten giver alle beboere i Nørre Søby lejlighed til at mødes under hyggelige, uformelle former på vores gamle, dejlige Festplads. Der er noget for alle aldersklasser, både dag og aften. Og formålet er, som nævnt flere gange: at fornøje og – forhåbentlig – skaffe penge til foreningerne.
Vel mødt på festpladsen – stedet som emmer af historie, for der har jo været mange andre arrangementer på Sportspladsen, f.eks. Skt. Hans bål, Grundlovsmøder m.m.
Aase Reffstrup 2005