1. Begyndelsen
D. 2.marts 1892 blev der blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri afholdt et møde om oprettelse af en forbrugsforening. Mødet var godt besøgt, og der var en positiv stemning for oprettelsen af en forbrugsforening.
Da anlægget skulle være så billigt som muligt, blev det foreslået, at udleveringen skulle ske fra en tilbygning til mejeriet (nuværende Odensevej 47) ud mod landevejen - og at uddeler blev mejeristen. En ulempe herved var jo, at mejeristen først og fremmest skulle passe mejeriet. Men med et forslag om at placere udleveringstiden fra 1 til 9 eftermiddag (13 - 21) mente man at have løst problemet.
Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen og til at udarbejde vedtægter.
D. 8. marts 1892 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor næsten alle mejeriets interessenter samt en del af sognets øvrige beboere var til stede. Efter en lang og skarp debat, hvor der især var modstand mod lokaler i en tilbygning til mejeriet og mod den ”skæve” åbningstid, blev følgende vedtaget:
- Udvalgets forslag til vedtægter
- At bygge 6 alen til mejeriet ud mod landevejen. Udbygningen indrettes til udsalgs- og varelokaler
48 medlemmer tegnede aktier i foreningen for i alt 770 kr.
Her kan du se en komprimeret beskrivelse af tilblivelsesforløbet. De enkelte punkter uddybes længere nede i opslaget.
Brugsforeningen
Udgaven her er fra 1930, men indeholder den oprindelige tekst som vedtaget i 1892 med en enkelt tilføjelse fra 1930 om behandlingen af uoverensstemmelser mellem et medlem og bestyrelsen, hvis man ikke kan nå frem til en mindelig ordning. Behandlingen kan ikke ske ved en domstol, men alene ved den af brugsforeningerne oprettede voldgift, hvor afgørelsen er endelig.
Der er en bestemmelse om at medlemmer, der ikke fyldt 25 år, ikke har stemmeret på generalforsamlingerne. Bestemmelsen opretholdes altså i 1930, selv om myndighedsalderen fra 1922 er 21 år.
Myndighedsalder i Danmark
Fra 1834 25 år
Fra 1922 21 år
Fra 1969 20 år
Fra 1976 18 år
En lille praktisk bestemmelse: Uddeling skal helst ske mod kontant; der kan dog ydes medlemmer kredit på op til 2/3 af deres indskud, men ikke over en måned.
Der blev valgt en bestyrelse, der bestod af udvalgets medlemmer:
- Lærer J. Prüsz (næstformand)
- Gårdejer R. Rasmussen
- Gårdejer Henrik Hansen
- Husmand J. Fr. Larsen
- Gårdejer J. Hansen (formand)
D. 30. marts 1892 afholdes der så en ny generalforsamling. Man vedtog at fortsætte med foreningen, og beslutningen om at bygge til mejeriet ophæves. Bestyrelsen udvides med to medlemmer:
- Gårdejer Niels Mathiasen
- Gårdejer Hans J. Hansen
Bestyrelsen får til opgave at købe jord og bygge de til foreningen nødvendige lokaler - og på foreningens vegne at skaffe de nødvendige penge hertil.
Efter en del forespørgsler ender det med, at Henrik Hansen afstår et areal på 12.000 kvadratalen (ca. 4725 m2) til en pris af 400 kr beliggende på Røjlevej (dengang Røjlegyden) skråt over for møllen.
Foreningen får aftaler med murer Johan Rasmussen, Allested Mark, om udarbejdelse af tegning og overslag. Der træffes aftaler om grus, kalk og mursten til murerarbejdet.
Foreningen ansætter sin første uddeler/udleverer, Anna Marie Nielsen, der her ses foran den nye brugsforening på Røjlevej.
- Hun antages for et år ad gangen med ¼ års opsigelse fra begge sider
- Butikken skal holdes åben i de tidsrum, bestyrelsen beslutter
- Lokalerne skal holdes vel rengjorte, og lys og ild skal omgås med forsigtighed
- Foreningens varer skal behandles med den største renlighed og orden
- Uddeleren skal holde sig selv med det til husholdningen vedrørende
- Der skal stilles en kaution på 1500 kr som sikkerhed for varer og kontanter
- Der tilstås 50 kr til ildebrændsel. Det er uddelerens pligt at holde udsalgslokalet opvarmet efter bestyrelsens bestemmelser
- Uddeleren fører det daglige regnskab, der skal føres nøjagtigt og med let læselige tal
- Foreningen leverer den nødvendige belysning
- Bestyrelsen forbeholder sig ret til at benytte et værelse til sine møder
På bestyrelsesmødet d. 23. april 1892 vedtages at acceptere et forslag til samlet entreprise fra tømrer Rasmus Pedersen, Nørre Søby, til 1.580 kr. - billigste tilbud.
En anden vigtig beslutning på mødet var uddelerens løn. Man enedes om 225 kr pr. år. Som nævnt ovenfor 50 kr. til brændsel og fri belysning. Der tilstås endvidere 1% i svind.
På bestyrelsesmødet d. 24. maj 1892 bringes det økonomiske på plads:
- Tømrer Rasmus Nielsen (fra sognet) låner foreningen 2.000 kr.
- Gårdejer Niels Mathiasen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.
- Gårdejer Rasmus Rasmussen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.
De 3.000 kr skønnes at være tilstrækkeligt til at gennemføre byggeriet. Pengene modtages til den kommende juni termin og forrentes med 4% p.a. fra den dag, de modtages.
På et bestyrelsesmøde d. 18. juni er byggebudgettet igen på dagsordenen. De 3.000 kr er ikke helt nok, og fra bestyrelsen bidrager Gårdejerne Henrik Hansen og Niels Mathiasen hver med et lån på 500 kr.
Der afholdes ny generalforsamling d. 28. juni 1892. Her blev fragtkørslen tilstået boelsmand Lars Rasmussen, Nørre Søby Mark, for 37 øre pr. 100 pund. Foreningen får valgt to revisorer.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges, hvilke handlende, der skulle levere kolonial, vin, tobak, isenkram, reb, manufaktur, brændevin, glas og porcelæn.
Den 12. juli 1892 begyndes udsalget fra foreningens butik.
På bestyrelsesmødet d. 2. august 1892 tages bygningen i øjesyn. Den godkendes, og formanden bemyndiges til at udbetale håndværkerne deres tilgodehavender.
Nørre Søby Brugsforening er en realitet og fungerer nu fra 1892 til den endeligt må lukke 30. november 2010.
Med driften følger også pligten til skatteafregning. Vi har Brugsens første skattekvitteringsbog.
Den første post er fra april 1893.
I de 118 år Brugsen eksisterede i Nørre Søby, nåede den at have 15 uddelere: