Svend (født 1909) fortæller om julen: ”Juletiden i mit barndomshjem var skønne dage, når mor og far sørgede for alting til os børn. Den sidste lørdag før jul tog far altid på Odense torv med gæs og ænder. Han rejste med første morgentog i buldrende mørke. Trods tidens sparsomme belysning var julen næsten skønnere dengang end nu om stunder. Vi havde næsten altid frost og sne til jul. Far tog kanen ned fra loftet, og så skulle vi ud at køre. Juleaften fik vi flæskesteg og æblekage; derefter gik vi om juletræet, og så fik vi vores lille julegave, som bestod af en appelsin og lidt julegodter til hver. Det var sparsomt, men alligevel hyggeligt. Vi sang de gamle kendte julesalmer, og far sang for. Derefter drak vi kaffe, og så gik vi til ro. Julemorgen fik vi kaffe og nybagt franskbrød med kold flæskesteg. Vi måtte godt få kaffe på sengen; men vi stod som regel op – vi ville op og fryde os over julen.
Jeg vil da også fortælle lidt om børnenes juletræ i Forsamlingshuset. Det var fjerde juledag, og alle klasser var med. Vore forældre var selvfølgelig også med. Hvis det var kaneføre, kom vi kørende i kane. Far satte hesten ind på en gård i nærheden af Forsamlingshuset, og så gik vi det sidste lille stykke. Vi var ca. hundrede børn til at gå om juletræet; når det var ovre, måtte vi plyndre træet, og det varede kun et øjeblik. Så var der fælles kaffebord, hvor lærer Mogensen læste en lille sjov historie – derefter dans til kl. 12.”