En fristil skrevet i 1968 i 1. real på Carl Nielsen Skolen
Af Hanne Hansen, f. 1953 – boede på Radbyvej 18, Nørre Søby.
Interviewet foregik hos Laurits Greve. Adressen var dengang: Stationsvej 30 – nu: Radbyvej 20
Et interview
Jeg sidder i en lille, hyggelig stue over for en ældre mand ved navn Niels Nielsen.
Grunden hertil er, at vi i skolen har fået stileemnet ”Et interview”. Jeg har nu valgt at interviewe denne mand om Søbysøgård, som jeg ved, han kender en hel del til.
Hvornår kom du der ned?
Det var i 1904 eller 1905. Dengang ejede baronesse Zytphen Adeler slottet, men det var en der hed Hansen, som ledede driften.
Hvordan gik det til, at du kom der ned?
Ja, ser du, dengang baronessens mand levede, havde han forpagtet jorden ud, og så i stedet for at købe jorden, skulle man arbejde et vist antal dage i høsten nede på gården, alt efter hvor stort et stykke man havde forpagtet. Men min far, som var handelsmand, havde ikke tid til det, men så fik han det lavet sådan, at min bror og jeg skulle gøre det ud for én mand – sådan gik det til.
Havde du nogen oplevelser dernede?
Se, alle gårdene blev lagt så langt ude som muligt, for man ville ikke have, at de skulle ødelægge udsigten fra slottet. Næsten alle mændene arbejdede som daglejere og en del af konerne som malkekoner. Til middag kom alle hjem på gården og spiste deres medbragte mad. Vi sad i noget, der kaldtes gårdstuen; det var et langagtigt rum med et langt hvidskuret bord. Ved et lille bord ved vinduet sad vi to drenge og gjorde ørerne lange, og det var ikke altid de pæneste ting, vi fik at høre.. Daglejerne fik 1 krone daglig, og deres eneste fornøjelse var at drikke brændevin. Hver dag fik de alt det øl, de kunne drikke, og de skillingede sammen til et par flasker brændevin, som dengang kun kostede 26 øre. I det ”samfund” var der rangsforskel, og den mand, der sad nr. to, var en gammel karl på gården. Han var en stor, svær tamp med et rødt, vildtkrøllende hår, et par halvvilde øjne og et rødt skæg. Han havde en stor kasse mad med, et stort glas ansjoser, et glas med sure agurker samt et glas sennep. Nå, så pakkede han sin madpakke op, tog et stykke mad, derefter en ansjos, dyppede den et par gange ned i sennepsglasset, hvorefter han stoppede den i munden med hale, hoved og indvolde – derefter en sur agurk, som han så skyllede ned med en stor snaps. Ja, det var skrapkost – det var ikke for nybegyndere.
Holdtes der fester for jer arbejdere på slottet?
Jo, når høsten så var overstået, blev der holdt et stort høstgilde for 60-70 mennesker – både de, der arbejdede på gården og håndværkerne, ja, alle som på nogen måde havde tilknytning til gården blev inviteret. Gildet blev holdt i baronessens vognport, som var pyntet med en mængde smukke efterårsblomster. Før gildet blev der slagtet en ung ko, og der blev brygget et par ekstra gode tønder øl. Så fik vi suppe, ”peberrodskød” og alt det gode øl, vi kunne drikke. Derefter blev der holdt taler: forvalteren holdt først en, dernæst forkarlen, og det skete også, at en af daglejerne holdt en lille tale. Til sidst holdt forpagteren en og takkede alle for godt udført arbejde. Så blev salen ryddet, og der blev danset til god, gammel dansemusik. Ved 12-tiden fik vi æbleskiver og punch, og så blev der danset igen til hen på de små timer.
Kan du fortælle lidt om arealet omkring Søbysøgård og besætningen, der hørte til gården?
Der var dengang ca. 500 hektar til Søbysøgård, hvoraf ca. halvparten var agerjord, resten skov, sø og mose. Arealet var opdelt i 9 marker, som alle havde navne. Der var:
Vrangevrå marken – den forreste- og den bageste sømark (de hed sådan, fordi de grænsede op til søen) – Så var der den forreste- og den bageste Dyrehave – så kom vi om til Lunden (det er bag skoven, der hvor der nu er gartneri) – Den næste hed Smedemarken, fordi der boede en smed i nærheden – Så kommer Lille- og Store Møllemarken – og til sidst Langelykkemarken.
Af skove var der: Røjleskov – Nymarkslund og Dyrehaveskoven – Enghaveskoven og Fangelplantagen samt Kirkeskoven og Allested Fredsskove.
Og så er der jo søen; igennem denne går der en å, som har sit udspring i Freltofte mose, og den udmunder i Odense Fjord nær Seden.
Kender du nogle sagn eller andre historier fra slottet?
Til enhver herregård hører der jo altid et par historier, og det gør der også til Søbysøgård.
”Der var en herremand, som havde været meget ond og grusom, og blandt egnens beboere lød der flere menneskealdre efter hans død sagnene om hans onde gerninger, og man troede, han var i forbund med Fanden. Der var mange, som sagde, at de havde set ham ved nattetide køre gennem skov og park med et forspand af fire sorte, ildsprudende heste, og bag efter fulgte et vildt kobbel af jagthunde. Der var tre mægtige, gamle bøgetræer, som stod tæt ved hinanden i parken, og som kaldtes ”Marskallens Lysthus”, og det var ikke hyggeligt at passere der forbi, efter at mørket var brudt frem.
Der var også en karl, som var blevet dræbt, fordi han ville ned og hente en tjenestepige, som herremanden også ville have. Der, hvor manden blev slået ihjel, er der en blodplet på væggen, som ikke kan gå væk. Da karlen var blevet slået ihjel, blev han om natten roet over søen og begravet et stykke fra kirken. For nogle år siden var der et par arkæologer, som havde fundet et lig nær kirken, og man regnede med, at det var liget af denne mand.
Så var der en ulykkelig adelsfrue, hvis mand var en tyran, og i al hendes sorgfuldhed tilbragte hun en hel del af sin tid på en lille ø ude i søen. Der gik en lille sti ud til denne ø. Og derude sad hun på en lille bænk, så fandt hun på at plante øen til med påskeliljer, og disse påskeliljer eksisterer endnu. Øen har siden fået navnet Påskeøen.”
Hvor mange folk arbejdede på gården?
Arbejdsholdet bestod af en forpagter, en forvalter og en ladefoged, en halv snes karle og elever, foruden de faste husmænd. I kostalden var der en fodermester plus fire andre medhjælpere og fire-fem malkekoner.
På slottet, hvor baronessen boede, var der en kusk, en husjomfru og tre andre piger.
Hvad bestod besætningen af?
Besætningen bestod af 24 spand arbejdsheste, et spand køreheste og ca. 150 malkekvæg og tilsvarende unge køer.
Hvor mange år arbejdede du nede på gården?
Ja, det var jo kun i høstens tid, men vi var vel der nede en ca. tre somre. Vores arbejdstid var fra klokken seks om morgenen til syv om aftenen. Hvis det havde dugget, begyndte vi først klokken syv.
Var du glad ved at være der nede?
Ja, det var en dejlig tid, som jeg tit tænker tilbage på.
Hanne Hansen afleverede en kopi af ”Et interview” til Lokalarkivet i 2009,
afskrift v/ Aase Reffstrup, september 2015