Hestegange, el-værker og trekanter
Lidt opsamling på nogle løse ender fra nylige opslag.
Gård nr. 19 havde jo som nævnt en hestegang. En hestegang fandtes tidligere på de fleste større landbrug. Her fik man omsat hestenes kræfter til at drive en eller flere typer af stationære maskiner, fx kværn eller tærskeværk. Jørgen Sørensen fortæller om gård nr. 19’s hestegang: ”Gården havde både kværn, tærskeværk og hakkelsesmaskine. På den sidste lagde de halm i, der så blev hakket ud i en skærekiste. Dette hakkelse blev brugt til at fodre hestene med. Han sagde, at Nr. Lyndelse/Nr. Søby Elektricitetsværk blev taget i brug i 1914.” Nr. Lyndelse og Nr. Søby blev derved elektrificeret, og så blev hestegangen overflødig - men har altså givet navn til den vej, der nu næsten går hen over, hvor den lå.
Se opslaget om hestegangens endeligt på Odensevej 28
Fyens Stiftstidende bringer nogle billeder af hestegange. Det er karakteristiske runde bygninger, seks- eller ottekantede for at tilpasse bindingsværk-siderne til den runde form. Det første er fra 1955, taget under ombygningen af Knudsens gård til Motel Odense (der så senere kom til at hedde Knudsens Gård). Det sidste fra 1958 i en artikel om en gammel gård på Hjortø.
Egnssamlingen i Saltum har dette billede af mekanismen i en hestegang. Hesten spændes fast til bommen til venstre i billedet, og så går den ellers rundt og rundt. Via nogle tandhjul inde i det røde hus, overføres hestens kraft til det ønskede redskab. En sådan mekanisme har der altså været centralt inde i de viste hestegange - også den på Odensevej 28.
Og så kan man også finde denne lidt mere spøjse udgave af en (sø)hestegang. Fyens Stiftstidende 1958:
Som Jørgen Sørensen beskriver det, så ophørte brugen af hestegange i takt med den tiltagende elektrificering af Danmark. Nørre Søby blev først forsynet fra Nr. Lyndelse Elektricitetsværk, bygget og sat i drift i 1914 på Langagergyden mellem Nørre Søby og Nr. Lyndelse.
Tidligere arkivleder, Aase Reffstrup, skrev i ”Skulderbladet” i december 2002 og januar 2003 et par indlæg om elektrificeringen af Nørre Søby.
Lys over Nørre Søby
Det har der ikke altid været. I første halvdel af 1900-tallet var det et ukendt begreb. Det hørte Odense og andre større byer til. Fra solen gik ned til den stod op (fraregnet henholdsvis skumring og dæmring) var der i vinterhalvåret MØRKT på vejene. Der var ikke så mange huse, og ofte var der kun lys i et par enkelte vinduer, som så kunne fungere som pejlemærker, så det var godt at have lommelygte med.
Elektrisk lys var et gode, som kom til Nørre Søby i 1917. Det kostede penge, så der blev ikke ruttet med brugen. ’’Husk at slukke lyset, når du forlader et værelse”, var fast børnelærdom - og det hænger stadig ved, når endetallet på ens personnummer er at finde i den første del af 1900-tallet.
I slutningen af 40’eme var der kræfter i gang i Nørre Søby for at få gadebelysning. I Lokalarkivet har vi tegningslister, forhandlingsprotokol, kassebog m.m., der fortæller om ”Nr. Søby Gadebelysning”. Ifølge tegningslisterne betalte 93 personer et indskud på 10 kr. hver. Kommunen og Søbysøgård bidrog med større beløb. I kommunens var inkluderet det provenu, som fremkom ved jordsalg i forbindelse med nedlæggelse af det gamle anlæg "Trekanten”, - der hvor nu Røjlevej går af fra Odensevej. Det er omtalt i SKULDERBLADET nr. 9 (”Strejftog ..”).
Den 3. januar 1951 var der stiftende generalforsamling. Nr. Søby Gadebelysning var altså en forening, oprettet på privat initiativ. Hvornår gadelyset tændtes første gang, fremgår ikke umiddelbart ved en hurtig gennemlæsning af papirerne. Men alle bilag er bevaret, og det ser ud til, at det var i efteråret 1951. - Er der måske nogen af læserne, der ved det? - Nu gik arbejdet i gang. Der blev truffet aftale med Nr. Lyndelse og Omegns El-værk om levering af gratis strøm i aftentimerne efter skema. Udover de deri fastsatte tider, kunne der bruges strøm til betaling efter måler. Kontroluret blev opsat hos købmand Johs. Christensen. Og Fr. Ellegaard passede levering og udskiftning af pærer.
Medlemmerne betalte 4 kr. - om året - frem til 1961: da blev kontingentet hævet til 5 kr. om året. I 1960 gik man fra jævnstrøm til vekselstrøm: i den forbindelse blev der opsat lysstofrør nogle steder, således at gadebelysningen i februar 1961 rådede over 51 almindelige lamper + 5 lysstofrør. Kontroluret blev - efter 10 år hos købmand Christensen - flyttet til transformatortårnet.
I forbindelse med kommunesammenlægningen i april 1966 sendte bestyrelsen en anmodning til Årslev kommune om at overtage drift og vedligeholdelse af Nr. Søby Gadebelysning. Nørre Søby var da den eneste by under den nye kommune, som havde privat gadebelysning.
Der var da 125 medlemmer, som for første og sidste gang betalte 10 kr. i medlemsbidrag.
Sidste indføring i forhandlingsprotokollen:
"Bestyrelsesmøde afholdt i Cafe "Clubben” den 31.8.1967.
Dette møde er det sidste, der bliver holdt i Nr. Søby Gadebelysning, da kommunen har overtaget gadebelysningen fra 1. april 1967. - Kassebeholdningen udgjorde pr. 1.8.1967 kr. 177,42; men i den forløbne måned er der indkommet regninger, som kommunen har lovet at udrede.
Underskrevet af
Ejgil Frost - Peter Ringsing - Frederik Hougaard - Michael Jensen - Harry Vognstoft Rasmussen”
Et stykke Nørre Søby-historie var afsluttet.
Aase Reffstrup
Lys over Nørre Søby
HOVSA ! - Lyset over Nørre Søby blinkede kraftigt - rettelse til omtale i decembernummeret!
Jeg beklager, at jeg først lod elektriciteten komme til Nørre Søby i 1917. Det er helt forkert; den kom i 1914. Det var et meget avanceret samfund, min mor kom til, da hun i 1914 overtog Nørre Søby Central. Der var netop etableret elektricitet, noget de ikke havde i alle Odense-hjem dengang.
Nr. Lyndelse og Omegns Elektricitetsværk blev bygget på nuværende Langagergyden, hvor Jobcenteret har til huse.
I kassebogen for Nørre Søby Forsamlingshus for 1914 læser jeg:
2.11. Målerleje kr. 0.40
4.11 Elforbrug ” 1.60
26.11 Den elektriske installation ” 150.45
1.12 El + målerleje ” 3.60
31.12 ” ” ” 6.40
Helt gået bort fra petroleumslamper var man nok ikke, for den 20.11.1914 er der noteret en udgift til Lampeglas på kr. 1,30.
I det lyshav, vi lever i i dag, er det tankevækkende at forsøge at forestille sig f.eks. fester i Forsamlingshuset i petroleumslampernes skær. På et billede af Nørre Søby-dilettanterne fra 1905 ses to lamper ved scenekanten. Hvordan mon lamperne var placeret i salen og i Huset i øvrigt? Er der nogen, der har et bud på det?
Se, det var held i uheld, at jeg gav fejlagtig oplysning i december-nummeret.
Nu blev der anledning til et lille kik på livet før elektricitetens indmarch.
Aase Reffstrup
Kommentarer:
Se vores artikel om den gamle trekant og på kortet her kan du se, hvordan den lå og hvordan den blev sløjfet. Det er sket omkring 1950. Billedet neden under er taget fra Odensevej skråt op ad Røjlevej. Det er Røjlevej 2 (huset) i baggrunden og bag det det Røjlevej 4 (gården). Det har jo været et net lille anlæg.
Det omtalte billede af dilettanterne med de to petroleumslamper forrest på scenekanten (med glødenet - et keramisk net der mangedobler lysudsendelsen):
Aase og Knud Reffstrup startede et champignongartneri på nuværende Kirkesøvej 9 i 1958-59. Den strøm, vi kunne få dengang, var jævnstrøm, og det var nødvendigt med en omformer for at tilslutte en el-motor (vekselstrømsmotor) i bedriften til el-nettet. I 1960 gik elforsyningen her som i resten af Danmark over til vekselstrøm, der er langt lettere at transportere over større afstande.
For alle, der ikke sådan lige har persongalleriet i Nørre Søby i midten af 1900-tallet præsent, er her en lille guide:
Købmand Johs. Christensen havde forretning i nuværende Odensevej 40, Fr. Ellegaard havde cykel- og smedeforretning på Odensevej 39 og café Clubben havde ishus og bagvedliggende café på Odensevej 14.