I denne serie tager vi fat på nogen af de oprindelige 22 fæstegårde i Nørre Søby - og så må vi se, hvor langt vi når.
Ser vi lidt på gårdene i Nørre Søby, så er her et kort fra 1816. Kortmaterialet er hentet fra ”Historiske kort på nettet” på adressen https://hkpn.gst.dk/. Det vil være nogenlunde de samme kort, der bliver brugt til de kommende gårde - blot vil ”pilen”, der viser den aktuelle gård selvfølgelig pege anderledes.
Vi ser, at gårdene - de røde firkanter - er placeret i en stribe på begge sider af landevejen med smalle jordstykker ned mod Søbysøgård Sø og ud mod øst.
Man genkender Søbysøgård Sø med Søbysøgård øverst til venstre, Landevejen gennem byen i en næsten nord-syd-retning og kirken i byens nordvestlige hjørne ned mod søen.
Ser vi oppefra og ned, så møder vi først Rødeledvej som sidevej til landevejen, derefter derefter Skolegyden efterfulgt af trekanten og Kirkesøvej, Røjlevej og nederst Radbyvej ved gadekæret. Al jorden vest for eller til venstre for den lyserøde markering var Søbysøgårds jord.