Gamle søbynitter husker den første: Et trekantet anlæg der lå, hvor Røjlevej nu går af fra Odensevej. Billederne beskriver bedre end ord, hvordan det så ud. Hvornår det er anlagt, ved jeg ikke; men på det øverste billede ser det meget nyt ud.
Billedet har arkivet fået af Ella Mikkelsen (f. Sørensen), som fortalte, at den gamle smed Hans J. Hansen passede det. Han døde i 1927. Købmand Sørensen med familie kom hertil i 1923, så mit gæt er: omkring 1920, bedømt efter planternes størrelse.
De to følgende billeder er fra postkort – formentlig fra sidst i 1920’erne.
Via dette link kan du læse et afsnit af professor C.Th Sørensens bog om “Parkpolitik” fra 1931, hvor han bl.a har været på besøg i Nørre Søby og slet ikke er tilfreds med det havelignende anlæg!!
Ingen af de gamle matrikelkort viser noget specielt for pladsen. Jeg har nu og da tænkt på, om det måske havde givet plads til Bystævnet – mange landsbyer havde et; men indtil nu har vi ikke kunnet pege på et sådant sted i Nørre Søby.
Denne trekant blev nedlagt omkring 1950. Ved den vinkelrette tilslutning til Odensevej blev der to parceller til overs. De blev tilbudt mølleren, Børge Hempler, og gårdejer Harald Madsen, som begge var villige til at købe under forudsætning af, at provenuet ved handelen blev anvendt til hjælp til etablering af gadebelysning i Nørre Søby.
Med kommunesammenlægningen i 1966 blev det besluttet at navngive alle veje i Danmark og give ejendommene nummer ligesom i de større byer. Det gik vel forholdsvis let med de fleste i Nørre Søby; så var der det lille stykke vej, der forbandt Kirkevej (ingen skrivefejl!) med Odensevej. Ketty Andersen, som kom hertil i 1967 og siden har boet samme sted, fortæller, at de har haft 4 adresser: Odensevej – Kirkevej – Kirkesøvej – og endelig Trekanten, som blev det blivende.
Den gamle “Trekanten” var jo for længst nedlagt, men en ny plads var selvskreven til at overtage navnet. Der havde været gadekær indtil en gang i 1930’erne, hvor det blev drænet bort, og et havelignende anlæg så dagens lys. Billedet med det gamle forsamlingshus i baggrunden og gadekæret foran er fra slutningen af 1890’erne.
“Trekanten” har også været midtpunkt i flere mere eller mindre heldige træplantninger. Efter befrielsen blev der plantet en eg; den gik ud, og på et tidspunkt blev der plantet tre kastanjetræer, som levede i mange år. Mange vil huske “massakren” på dem (1996) og Ketty Andersens indsats for ny beplantning
Da Dronning Margrethe fyldte 50 år i 1990, blev der gennem kommunen tilbudt en Dronninge-eg; det blev besluttet at plante den i udkanten af “Trekanten” ved Kirkesøvej, hvor det gamle forsamlingshus havde ligget.
Desværre synes stedet ikke at være velegnet til træer – den blev plantet om 2 gange! og så gav man op. – I 2000 blev “Trekanten” stedet, hvor man brugte kastanjetræerne til lyskæder, som tændes 1. søndag i Advent.
I 2015 blev kastanjetræerne ramt af syge og i 2016/17 erstattet af nye træer.
Aase Reffstrup