Fæstegård nr. 22 – Kirkesøvej 9

Fæstegård nr. 22 under Søbysøgård, Kirkesøvej 9, blev udflyttet til Vandværksvej 6, ”Østerlund”, i 1854. Gården bliver liggende, men brænder på et tidspunkt efter 1855. Genopføres i 1875. Avlsbygningerne nedrives sandsynligvis først i 1900-tallet, og stuehuset fra 1875 nedrives i 2019, efter at der er bygget et nyt hus foran ud til Kirkesøvej.

Du kan se oversigten over fæstegårdene her: oversigt over fæstegårdene

Ejerforhold medens gården var fæstegård:

ÅrFæsterBegivenhed/Kommentar
1742Peder Nielsen LumbyeFæstebrev
?Niels Pedersen LumbyePeder Nielsen Lumbyes søn
?Johanne NielsdatterNiels Pedersen Lumbyes datter af 1. ægteskab, der overtager ved Niels Pedersen Lumbyes død
1800Jacob Rasmussen GrumVed ægteskab med Johanne Nielsdatter - manden står på fæstebrevet
1833Johanne NielsdatterJohanne Nielsdatter overtager fæstet igen ved Jacob Rasmussen Grums død. Sønnen Rasmus Jacobsen er gårdbestyrer
1839Rasmus JacobsenOvertager fæstet efter sin mor Johanne Nielsdatter
1854Rasmus JacobsenFrikøber sig fra fæstet

Rasmus Jacobsen bygger i 1854 "Østerlund" på Vandværksvej 6 og sælger Kirkesøvej 9.

ÅrEjerBegivenhed/Kommentar
1855Hans HansenSkøde fra Rasmus Jacobsen. Hans Hansen var sognefoged. Gården brænder på et tidspunkt, og genopføres i 1875, der står som opførelsesår i BBR
1902Hans Peder Mathias HansenHans Peder Mathias Hansen er Hans Hansens søn
1910Lars Martin KristensenHans Peder Mathias Hansen køber Odensevej 35
1917Hans Andersen
1918Christian Hjære Hansen
Rasmus Madsen Lindely
Christian Hjære Hansen, slagter fra Lumby, Nr. Lyndelse (Se billede her)
Rasmus Madsen Lindely, gårdmand på Odensevej 19, Nørre Søby
1918Hans Jørgen Pedersen Hans Jørgen Pedersen var skomager og optræder flere gange i Nørre Søbys historie. Se her
1930Mathilde GrønnemandOvertager ejendommen på lempelige vilkår, da Hans Jørgen Pedersen bliver boende og bliver plejet
1953Svend Erik Veller HansenFængselsbetjent på Søbysøgård
1958Knud Reffstrup
Aase Reffstrup
Knud og Aase Reffstrup bygger et lille champignongartneri, som de driver til 1968. Bliver boende efter stop med champignon.
2017Nuværende ejerStuehuset fra genopførelsen 1875 nedrives i 2019.
Det vides ikke hvornår avlsbygningerne er nedrevet

Ser vi på de to ældste af de historiske kort, så er det første fra 1805. Her ses gård nr. 22 som en firlænget gård med port mod øst og Kirkesøvej gående forbi på nordsiden.


På det næste kort fra 1901, altså efter branden og genopførelsen i 1875, ser vi 3 sammenhængende længer ud mod Kirkesøvej og et fritliggende stuehus mod syd. Disse tre længer må så være fjernet en gang først i 1900-tallet.


Luftfoto fra 1939. Det er Kirkesøvej i midten af billedet, og på den anden side af vejen har vi Hedelund Madsens gartneri.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956 taget fra nord for byen mod sydvest. Kirkesøvej 9 nær billedets midte.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956. Kirkesøvej 9 midt i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede af stuehuset fra havesiden fra 1959. Det nyopførte champignongartneri til højre. Hedelund Madsens drivhuse i baggrunden mellem bygningerne.


Lodret luftfoto fra 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Endnu et højt luftfoto fra en gang omkring 1974. Denne gang fra syd for byen mod nordvest. Man kan ane kirketårnet øverst til venstre og Kirkesøvej 9 ses skråt nedenfor til højre.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra toppen af siloen fra 1989. Du kan se en lille serie billeder fra siloens top her


Og lodret luftfoto fra 1991

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et billede af Kirkesøvej 9 taget fra Kirkesøvej i 1997


Og endelig et billede fra 2020. Det nye hus er bygget foran det gamle stuehus, der er helt fjernet.

Hestegange

Hestegange, el-værker og trekanter

Lidt opsamling på nogle løse ender fra nylige opslag.

Gård nr. 19 havde jo som nævnt en hestegang. En hestegang fandtes tidligere på de fleste større landbrug. Her fik man omsat hestenes kræfter til at drive en eller flere typer af stationære maskiner, fx kværn eller tærskeværk. Jørgen Sørensen fortæller om gård nr. 19’s hestegang: ”Gården havde både kværn, tærskeværk og hakkelsesmaskine. På den sidste lagde de halm i, der så blev hakket ud i en skærekiste. Dette hakkelse blev brugt til at fodre hestene med. Han sagde, at Nr. Lyndelse/Nr. Søby Elektricitetsværk blev taget i brug i 1914.” Nr. Lyndelse og Nr. Søby blev derved elektrificeret, og så blev hestegangen overflødig - men har altså givet navn til den vej, der nu næsten går hen over, hvor den lå.

Se opslaget om hestegangens endeligt på Odensevej 28

Fyens Stiftstidende bringer nogle billeder af hestegange. Det er karakteristiske runde bygninger, seks- eller ottekantede for at tilpasse bindingsværk-siderne til den runde form. Det første er fra 1955, taget under ombygningen af Knudsens gård til Motel Odense (der så senere kom til at hedde Knudsens Gård). Det sidste fra 1958 i en artikel om en gammel gård på Hjortø.

Egnssamlingen i Saltum har dette billede af mekanismen i en hestegang. Hesten spændes fast til bommen til venstre i billedet, og så går den ellers rundt og rundt. Via nogle tandhjul inde i det røde hus, overføres hestens kraft til det ønskede redskab. En sådan mekanisme har der altså været centralt inde i de viste hestegange - også den på Odensevej 28.

Og så kan man også finde denne lidt mere spøjse udgave af en (sø)hestegang. Fyens Stiftstidende 1958:

Som Jørgen Sørensen beskriver det, så ophørte brugen af hestegange i takt med den tiltagende elektrificering af Danmark. Nørre Søby blev først forsynet fra Nr. Lyndelse Elektricitetsværk, bygget og sat i drift i 1914 på Langagergyden mellem Nørre Søby og Nr. Lyndelse.

Tidligere arkivleder, Aase Reffstrup, skrev i ”Skulderbladet” i december 2002 og januar 2003 et par indlæg om elektrificeringen af Nørre Søby.

Lys over Nørre Søby

Det har der ikke altid været. I før­ste halvdel af 1900-tallet var det et ukendt begreb. Det hørte Odense og andre større byer til. Fra solen gik ned til den stod op (fraregnet henholdsvis skumring og dæmring) var der i vinterhalvåret MØRKT på vejene. Der var ikke så mange hu­se, og ofte var der kun lys i et par enkelte vinduer, som så kunne fun­gere som pejlemærker, så det var godt at have lommelygte med.

Elektrisk lys var et gode, som kom til Nørre Søby i 1917. Det kostede penge, så der blev ikke ruttet med brugen. ’’Husk at slukke lyset, når du forlader et værelse”, var fast børnelærdom - og det hænger sta­dig ved, når endetallet på ens per­sonnummer er at finde i den første del af 1900-tallet.

I slutningen af 40’eme var der kræfter i gang i Nørre Søby for at få gadebelysning. I Lokalarkivet har vi tegningslister, forhandlings­protokol, kassebog m.m., der for­tæller om ”Nr. Søby Gadebelys­ning”. Ifølge tegningslisterne be­talte 93 personer et indskud på 10 kr. hver. Kommunen og Søbysøgård bidrog med større beløb. I kommunens var inkluderet det pro­venu, som fremkom ved jordsalg i forbindelse med nedlæggelse af det gamle anlæg "Trekanten”, - der hvor nu Røjlevej går af fra Odensevej. Det er omtalt i SKULDER­BLADET nr. 9 (”Strejftog ..”).

Den 3. januar 1951 var der stiftende generalforsamling. Nr. Søby Gade­belysning var altså en forening, oprettet på privat initiativ. Hvornår gadelyset tændtes første gang, fremgår ikke umiddelbart ved en hurtig gennemlæsning af papirerne. Men alle bilag er bevaret, og det ser ud til, at det var i efteråret 1951. - Er der måske nogen af læserne, der ved det? - Nu gik arbejdet i gang. Der blev truffet aftale med Nr. Lyndelse og Omegns El-værk om leve­ring af gratis strøm i aftentimerne efter skema. Udover de deri fast­satte tider, kunne der bruges strøm til betaling efter måler. Kontroluret blev opsat hos købmand Johs. Chri­stensen. Og Fr. Ellegaard passede levering og udskiftning af pærer.

Medlemmerne betalte 4 kr. - om året - frem til 1961: da blev kontin­gentet hævet til 5 kr. om året. I 1960 gik man fra jævnstrøm til vekselstrøm: i den forbindelse blev der opsat lysstofrør nogle steder, således at gadebelysningen i febru­ar 1961 rådede over 51 almindelige lamper + 5 lysstofrør. Kontroluret blev - efter 10 år hos købmand Christensen - flyttet til transformatortårnet.

I forbindelse med kommunesam­menlægningen i april 1966 sendte bestyrelsen en anmodning til Års­lev kommune om at overtage drift og vedligeholdelse af Nr. Søby Ga­debelysning. Nørre Søby var da den eneste by under den nye kom­mune, som havde privat gadebelys­ning.

Der var da 125 medlemmer, som for første og sidste gang betalte 10 kr. i medlemsbidrag.

Sidste indføring i forhandlingspro­tokollen:

"Bestyrelsesmøde afholdt i Cafe "Clubben” den 31.8.1967.

Dette møde er det sidste, der bliver holdt i Nr. Søby Gadebelysning, da kommunen har overtaget gadebe­lysningen fra 1. april 1967. - Kas­sebeholdningen udgjorde pr. 1.8.1967 kr. 177,42; men i den for­løbne måned er der indkommet reg­ninger, som kommunen har lovet at udrede.

Underskrevet af

Ejgil Frost - Peter Ringsing - Fre­derik Hougaard - Michael Jensen - Harry Vognstoft Rasmussen”

Et stykke Nørre Søby-historie var afsluttet.

Aase Reffstrup

 

Lys over Nørre Søby

HOVSA ! - Lyset over Nørre Søby blinkede kraftigt - rettelse til omtale i december­nummeret!

Jeg beklager, at jeg først lod elektriciteten komme til Nørre Søby i 1917. Det er helt forkert; den kom i 1914. Det var et me­get avanceret samfund, min mor kom til, da hun i 1914 overtog Nørre Søby Central. Der var net­op etableret elektricitet, noget de ikke havde i alle Odense-hjem dengang.

Nr. Lyndelse og Omegns Elek­tricitetsværk blev bygget på nu­værende Langagergyden, hvor Jobcenteret har til huse.

I kassebogen for Nørre Søby Forsamlingshus for 1914 læser jeg:

2.11.    Målerleje                                              kr. 0.40

4.11     Elforbrug                                              ”   1.60

26.11    Den elektriske installation                 ” 150.45

1.12     El + målerleje                                       ”   3.60

31.12    ”        ”                                                 ”   6.40

Helt gået bort fra petroleums­lamper var man nok ikke, for den 20.11.1914 er der noteret en udgift til Lampeglas på kr. 1,30.

I det lyshav, vi lever i i dag, er det tankevækkende at forsøge at forestille sig f.eks. fester i For­samlingshuset i petroleumslam­pernes skær. På et billede af Nørre Søby-dilettanterne fra 1905 ses to lamper ved scene­kanten. Hvordan mon lamperne var placeret i salen og i Huset i øvrigt? Er der nogen, der har et bud på det?

Se, det var held i uheld, at jeg gav fejlagtig oplysning i decem­ber-nummeret.

Nu blev der anledning til et lille kik på livet før elektricitetens indmarch.

Aase Reffstrup


Kommentarer:

Se vores artikel om den gamle trekant og på kortet her kan du se, hvordan den lå og hvordan den blev sløjfet. Det er sket omkring 1950. Billedet neden under er taget fra Odensevej skråt op ad Røjlevej. Det er Røjlevej 2 (huset) i baggrunden og bag det det Røjlevej 4 (gården). Det har jo været et net lille anlæg.

Det omtalte billede af dilettanterne med de to petroleumslamper forrest på scenekanten (med glødenet - et keramisk net der mangedobler lysudsendelsen):

Aase og Knud Reffstrup startede et champignongartneri på nuværende Kirkesøvej 9 i 1958-59. Den strøm, vi kunne få dengang, var jævnstrøm, og det var nødvendigt med en omformer for at tilslutte en el-motor (vekselstrømsmotor) i bedriften til el-nettet. I 1960 gik elforsyningen her som i resten af Danmark over til vekselstrøm, der er langt lettere at transportere over større afstande.

For alle, der ikke sådan lige har persongalleriet i Nørre Søby i midten af 1900-tallet præsent, er her en lille guide:
Købmand Johs. Christensen havde forretning i nuværende Odensevej 40, Fr. Ellegaard havde cykel- og smedeforretning på Odensevej 39 og café Clubben havde ishus og bagvedliggende café på Odensevej 14.

Odensevej 46

Odensevej 46

"Biild-gården" - gård no. 14 - matrikel no. 14a

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Nuværende Odensevej 46 hænger via forskellige familierelationer sammen med fæstegård nr. 5 og 6. Vi ser her igen, hvordan Mathias-slægten og Biild-slægten hænger sammen. Via folketællinger og Søbysøgårds fæsteprotokoller kan vi nogenlunde følge ejerforholdene.

Gård nr. 14
ÅrFæsterBegivenhed
1664Rasmus Pedersen Biild
1700Jørgen Pedersen
1713Laurits Nielsen BiildFæstebrev
1729Niels Rasmussen BiildFæstebrev
1778Hans Nielsen BiildFæstebrev
1834Niels RasmussenFæstebrev

Niels Rasmussen dør 1850 og enken, Ane Hansdatter Biild, gifter sig med Rasmus Larsen.
Rasmus Larsen bytter Biildgården med sin genbo Lars Larsen på den anden side af landevejen (Odensevej 43).
Biildgårdens bygninger var gamle, og Lars Larsens bygninger bedre - og Rasmus Larsen havde godt med penge, hvad Lars Larsen ikke havde .

Her slutter Biild-slægtens tilknytning til Biild-gården.

1868Lars LarsenMageskifte med matr. no. 15a (Odensevej 43)
1888Lars LarsenDenne Lars Larsen er søn af Lars Larsen fra mageskiftet 1868.
Det oprindelige stuehus rives ned, og et nyt gulstens hus bygges 1890
1905Niels Peter Jokumsen
1928Bonne Marius Jokumsen
1960Preben Boe Jokumsen
1991Niels Philip Olesen og Mette Kongstad
2002Anders Ditlev Pedersen

 


Luftfoto fra 1939. Odensevej nederst i billedet; Radbyvej ude til højre.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1951. Midt i billedet gadekæret, og over det i baggrunden Gammelgaard.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1951 - fra modsatte vinkel. I baggrunden det gamle mejeri.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956. Nørre Søby set højt fra nordøst. Biildgården ved den grønne pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

herunder: Luftfoto 1956. Stuehuset og en af længerne ses til venstre i billedet. I forgrunden har vi Radbyvej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959. Odensevej i forgrunden og lige en stump af Radbyvej helt til højre i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1961. Nu med mejeriet i forgrunden og Biildgården i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1989. Længerne har fået fast tag.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1991. Lodret luftfoto.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Arkivets billede af stuehuset fra år 2017

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 25 – Søbygård

Odensevej 25

"Søbygård" - gård no. 5 og 6 - matriklerne 22a og 23a

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Nuværende Odensevej 25 kommer fra en af de ældste familie- og slægtsgårde i Nørre Søby. Det begynder med fæstegårdene no. 5 og 6 på matriklerne 22a og 23a; det er usikkert hvilket matrikelnummer, der hører til hvilken gård. Via folketællinger og Søbysøgårds fæsteprotokoller kan vi nogenlunde følge ejerforholdene.

Gård nr. 5Gård nr. 6
ÅrFæsterBegivenhedFæsterBegivenhed
1664Hans AndersenRasmus Nielsen
1680Per Hansen og Ole HansenRasmus Nielsen
1688Jens EriksenPeder Lauritzen
1694Rasmus Nielsen BiildFæstebrev
1710Hans HansenFæstebrev
1730Hans HansenRasmus Nielsen Biild
1758Mathias Rassmussen BiildFæstebrev
1798Mathias Rasmussen BiildHans Thagesen
1805Peder MathiasenHans Thagesen
1807Peder MathiasenHans Thagesen
1810Hans ThagesenPeder MathiasenDe to må åbenbart have byttet gård?
1812Hans ThagesenPeder Mathiasen
1821Hans ThagesenPeder Mathiasen
1823unge Hans Hansen (Thagesen)Peder Mathiasen
1834unge Hans HansenMathias PedersenFrikøber sig fra fæstet i ??
1838unge Hans HansenMathias Pedersen
1868Niels Mathiasen pedersen
1871Rasmus HansenSælger til ->Niels Mathiasen Pedersen

I 1871 får Niels Mathiasen Pedersen Kgl. bevilling til at købe nabogården matr. no. 22a af Rasmus Hansen. I 1875 bliver begge gårde revet ned og det nuværende stuehus bygget ca. midt på de to sammenlagte grunde.

1908Mathias Nielsen
1964Jens Aage Mathiasen Nielsen
1995Ann-Dorit Andersen og Steffen Nørregaard Larsen
2001Nuværende ejer

Ejer- og familieforholdene er komplicerede, og familierne på de to gårde gifter sig ind i hinanden - og med familier på andre gårde.
I 1872 får Hans Mathiasen forpagtningskontrakt på gården på Odensevej 21 (gård nr. 4). Hans Mathiasen er søn af Mathias Pedersen på gård nr. 6.
I1939 skilles nuværende Odensevej 23 fra Søbygård, og i 1973 skilles Odensevej 25a fra gården.


Den sammenlagte og nybyggede gård fra 1875 var med stråtag, der i 1926 udskiftes med fast tag. Vi har to billeder af gården med stråtag uden årstal.
Det første er med trekanten i forgrunden, medens der endnu var gadekær.


Et luftfoto fra Det Kgl Biblioteks luftfotosamling fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Stuehuset med de tre skorstene har fået en ordentlig overhaling, og længerne er stadig stråtækte. I forgrunden har vi Odensevej og til venstre det ret nybyggede Odensevej 23.


I 1951 rammer katastrofen i form af en brand, der ud over Søbygård raserer Odensevej 21, hvor længerne også nedbrænder. Ilden er lige ved at få fat på Odensevej 19, Lindely, men brandvæsenet og hjælpere får nedkæmpet ilden. Fyens Stiftstidende beretter om branden d. 24. maj 1951:

Arkivet har nogle privatfoto af gården efter branden


Luftfoto 1956, hvor den nye avlsbygning med fast tag er kommet til. Ligeså på Odensevej 21.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto (lodret) 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Og endelig arkivets nyere billede af Odensevej 25:

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Radbyvej 2

Gård nr. 15 - siden "Væverhuset"

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Radbyvej 2 begynder som en af de 22 fæstegårde i Nørre Søby - gård nr. 15. Som de fleste af de øvrige gårde på vestsiden af den nuværende Odensevej, blev gården ved udskiftningen flyttet ud på jorden og fik matr. no. 13a. Det er "Fredenslund", Odensevej 62.

Ejendommen inde i byen fik matr. no. 13b.

Oversigt over fæstere på gård nr. 15, medens den lå i byen.

ca. 1650 Jens Hansen
? Erik Andersen dennes søn
? Anders Eriksen overtager fæstet, men fradømmes det
1704 Jørgen Ibsen, dennes søn
1728 Jeppe Jørgensen, dennes søn
1769 Jørgen Ibsen
1795 Mads Larsen gifter sig med Anne Jørgensdatter (et af Jørgen Ibsens børn). Mads Larsen dør i 1823
1823 Anne Jørgensdatter overtager fæstet, og hendes søn Rasmus Madsen overtager
1844 Rasmus Madsen

Rasmus Madsen er nok den sidste fæster af gården på matr. no. 13 inde i byen. Den udskiftede gård på matr. no. 13a (nu "Fredenslund", Odensevej 62) er opført 1850, og bliver fra Søbysøgård tilskødet Rasmus Madsen i 1855.

På ejendommen i byen, nu matr. no. 13b, har i 1845 boet en husmand og hjulmand Niels Jørgensen. Folketællingen 1845 viser, at der hos Niels Jørgensen boede en hjulmandskarl Hans Jacob Larsen. Hans Jacob Larsen overtager huset, men vi ved ikke hvornår.
Det er efter ejeren fra 1869, væver Christen Larsen, at huset har fået navnet "Væverhuset".

? Hans Jacob Larsen
1869 Væver Christen Larsen, gift med Gjertrud Larsen, født Nielsen.
? Gjertrud Larsen sidder i uskiftet bo efter Christen Larsens død
1914 Johan Friederich Christopher Lüth, gift med Gjertrud og Christen Larsens datter Johanne Dorthes Christensen Lüth - og dermed svigersøn til Gjertrud og Christen Larsen
1952 Johanne Dorthes Christensen Lüth får adkomst til matr. no. 13b
1956 Johannes Pedersen
1998 Skøde til nuværende ejer

Det første billede er fra år ??? Huset ser ikke nyopført ud, men der er meget åbent omkring det. Man aner Søbysøgård i baggrunden til højre.


De to næste billeder har vi heller ikke årstal for


Luftfoto 1951. Væverhuset gemt bag træer.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956 - Radbyvej 2 (delvist) nederst til højre i billedet

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 62

Odensevej 62

"Fredenslund"

Se siden om fæstegårde i Nørre Søby

Gården er opført i 1850 og tilskødet Rasmus Madsen, der er flyttet ud fra det gamle matr. no. 13 - gård nr. 15 (Radbyvej 2).

Indehaver-rækken er:

1855 Rasmus Madsen
1887 Jørgen Hansen
1901 Jens Peter Kristensen
1938 Hans Georg Niels Jakobsen
1969-70 Eskild T. Kristoffersen
1973 Ove V. Rasmussen
1995 Erling Holger Nielsen
2005 Nuværende ejer

Fredenslund 1936 fra et postkort, vi har i arkivet


Fredenslund 1939 luftfoto fra Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1951 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1954 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1961 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1988 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund - efter 1988

Gammelgaard

Gården er fæstegård nr. 7. Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Gården blev bygget i 1775, og fra gårdens første fæstebonde gik ejerskabet i lige linje i 7 generationer, indtil Poul Henning Larsen, af gamle søbynitter kun kendt som ”Skipper”, solgte gården i 1991. Inden da havde hans far, Karl Larsen, kaldet ”Store Karl”, solgt jorden fra til udstykning, der hvor Gammelgårdsvej ligger i dag.

En kort ejeroversigt med de 7 generationer:

Fra 1775 Hans Nielsen og Karen Rasmusdatter
Fra 1790 Deres datter Maren Hansdatter gift med Hans Jørgensen
Fra 1831 Deres søn Jørgen Hansen gift med Johanne Andersdatter
Fra 1873 Deres søn Hans Jørgen Hansen gift med Karen Kirstine Rasmusdatter
Fra 1929 Deres datter Johanne Rasmine Hansen gift med Jørgen Marius Jørgensen
Fra 1938 Deres datter Valborg Kirstine Jørgensen gift med Niels Arne Karl Harry Larsen
Fra 1973 - 1991 Deres søn Poul Henning Larsen - kaldet ”Skipper”

 

Herover: Kort fra 1816. Gammelgaard ved den grønne pil.

Et kort med lidt mere detalje, der er gældende fra 1809 - 1852

Vi ser gadekæret nederst til venstre og trekanten øverst til højre - det var tidligere også gadekær. Gammelgaard ligger igen ved den grønne pil. Det ser ud til at Gammelgaard har erhvervet matr. nr. 20, der er blevet sammatrikuleret med 21.

Det næste kort dækker perioden 1852 - 1871 - ikke de store ændringer.

Der begynder på det næste kort at blive bebygget ud langs Røjlevej og Skolegyden. Der sker ikke så meget omkring Gammelgaard og de centralt beliggende gårde i byen. Kortet er med interval 1905 - 1972.

Og sådan er matrikelfordelingen i dag:

Af billeder af Gammelgaard kan vi vise følgende - de fleste fra det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling.
Først har vi den flotte firlængede gård fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Til venstre i billedet har vi Odensevej. Bemærk lige vejtræerne og masten med de mange telefonledninger på vej hen til centralen (Odensevej 12).

Arkivet har dette billede fra gårdspladsen på Gammelgård - formentlig fra perioden 1940 - 1950.

Næste billede er Gammelgaard 1951, luftfoto. Nørre Søby Mølle i baggrunden, Odensevej er lige uden for billedets højre side. Beskæringsmarkeringerne og påskrifterne er fra luftfotofirmaet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto blev også taget lodret - formentlig fra større højde. Her finder vi fra 1980 et luftfoto, hvor vi har taget området omkring Gammelgaard. Gården er nu reduceret til tre længer, men nu er jorden også solgt fra til udstykning. I billedets højre side har vi Gammelgårdsvej og nogle af de nyere huse.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

11 år senere, 1991, har vi som det næste dette billede. Ikke de store ændringer, men Gammelgaard har fået længen ud mod Odensevej nedrevet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Søbysøgård efter 1933

Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.

Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.

  • 06.00 – påmønstring
  • 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
  • 06.30 – 0700 morgenmad
  • 07.00 – 11.30 arbejde
  • 11.30 – 12.00 toilette
  • 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
  • 13.00 – 17.30 arbejde
  • 17.30 – 18.00 toilette
  • 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
  • 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
  • 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
  • 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
  • 21.45 – sengetid

De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”

 

Udsigt fra siloen

Billeder fra toppen af siloen taget i 1989.