Huse

Fæstegård nr. 17 – Odensevej 38

Af

Som en af fæstegårdene i Nørre Søby beliggende vest for landevejen (Odensevej) var der ikke sammenhængende jord nok til fæstegård nr. 17 tæt på byen, når de øst for vejen liggende gårde havde fået deres. Men udflytningen gik lidt langsommere her. Først omkring 1908 bliver der udstykket en lod fra gård nr. 17s udjorder sydøst for byen, nemlig det nuværende "Lykkedal" på Tværgyden 2.

Se oversigten over fæstegårdene i Nørre Søby.

Om tiden som fæstegård har vi følgende oplysninger:

ÅrFæsterBegivenhed / Bemærkning
??Niels Nielsen Smed
1794Lars FrederiksenFår sønnen Frederik Larsen med hustru Karen Nielsdatter
1801Lars JensenÆgter Lars Frederiksens enke, Karen Nielsdatter, ved overtagelse af fæstet
1828Frederik LarsenSøn af Lars Frederiksen.
Frikøber sig af fæstet i 1856

Odensevej 38 fortsætter som landbrug frem til ca. 1918, hvor Niels Chr. Hansen oprettede slagtehus, hvorfra han drev sin forretning ved salg på kødture i omegnen, samt torvehandel i Odense. I 1934 indrettede han butik i den forreste længe, hvorfra han drev sin detailhandel. (butikshandel).
Se omtale af Odensevej 38 i opslaget om "Slagtere på Odensevej 38"
Billedet i toppen er af et maleri af ejendommen fra 1969.

I 1964 blev den første lejebolig indrettet i ejendommen.

Om tiden efter frikøbet og frem til i dag har vi:

ÅrEjerBegivenhed / Bemærkning
1856Frederik LarsenFrikøb fra fæstet
1859Lars FrederiksenFrederik Larsens søn
1892Søren NielsenSøren Nielsen udstykker Tværgyden2, "Lykkedal", men den opføres først i 1908
1906Lars Larsen
1918Niels Christian HansenNiels Christian Hansen er slagter og åbner virksomhed her. I folketællingen 1925 er der registreret slagterforretning
1953Poul NielsenPoul Nielsen er viktualiehandler
1956Ingeborg Marie Rasmine HansenNiels Christian Hansens enke
1956-1957Svend Harry Bluhm
Anna Katrine Lund Hansen		Harry Bluhm er slagter
1981-1982Henning PedersenForretningen omdannes til "Modestalden"
1985Svend Harry Bluhm
1991Carl Emil BluhmSvend Harry Bluhms søn
1998Nuværende ejereEjendommen rummer nu kun beboelse

 

Luftfoto fra 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956. I baggrunden den gamle Nørre Søby Mølle. På den anden side landevejen i forhold til Odensevej 38 har vi den ret nye bygning med posthus, venteværelse til rutebil og bibliotek. Rutebilen mellem Fåborg og Odense havde holdeplads foran bygningen. For enden af den lave bygning var der cykelskur til de mange, der tog rutebilen til og fra Odense. Mange skolebørn til skoler i Odense. Der var i mange år telefonboks til venstre på pladsen - før mobiltelefonen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956. Odensevej 38 ved den grønne pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
  • og fra den anden side i 1959. Odensevej 38 nederst i billedet
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto af et maleri af ejendommen. På bagsiden står 1969. Der er slagterbutik.

Årstal ukendt (sandsynligvis omkring 1980) - men butikken var en kort overgang blomsterbutik inden den blev "Modestalden"

1982 - 1985 "Modestalden"

Nogle nyere billeder af ejendommen. Foto Birgit Worsøe Rasmussen 2016

Vandværksvej 6

Af

Østerlund på adressen Vandværksvej 6 er en af de 22 oprindelige fæstegårde i Nørre Søby, der blev flyttet ud på "udjorden" ved selvejets indførelse omkring 1850. De fleste af fæstegårdene vest for landevejen (ned mod Søbysøgård Sø) kunne ikke få sammenhængende jord nok nær byen, så de blev helt udflyttet til udjorden.

Se oversigt over Nørre Søbys fæstegårde.

Østerlund er udflyttergård fra Kirkesøvej 9, fæstegård nr. 22. Det var Rasmus Jacobsen, fæster på Kirkesøvej 9, der i 1854 frikøbte sig af fæstet, byggede Østerlund, Vandværksvej 6, som han flyttede til i 1855.

Ejere af Østerlund:

ÅrEjerBegivenhed/Kommentar
1855Rasmus JacobsenØsterlund nybygget
1881Hans Mathiasen
1887Niels HansenNiels Hansen er Hans Mathiasens søn
1913Poul Kristian JørgensenOpfører nyt stuehus til Østerlund i 1919
1956Alfred JørgensenAlfred Jørgensen er søn af Poul Kristian Jørgensen
1974Jørgen Elkjær Knudsen
Susan Mose Knudsen
1992Kurt Johansen
Lisbeth Johansen
1993Jannie Bjørnholt
1997Nuværende ejere

 

Det har ikke været muligt at finde mange gamle foto af Østerlund, men her er "høsten" - dels fra arkivet, dels fra nettet.

Det vides ikke, hvornår længerne er revet ned eller kvisten er fjernet på stuehuset.

Østerlund omkring 1930

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Østerlund omkring 1935

Østerlund år ???

Østerlund 2016-2017. Foto Birgit Rasmussen

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fæstegård nr. 22 – Kirkesøvej 9

Af

Fæstegård nr. 22 under Søbysøgård, Kirkesøvej 9, blev udflyttet til Vandværksvej 6, ”Østerlund”, i 1854. Gården bliver liggende, men brænder på et tidspunkt efter 1855. Genopføres i 1875. Avlsbygningerne nedrives sandsynligvis først i 1900-tallet, og stuehuset fra 1875 nedrives i 2019, efter at der er bygget et nyt hus foran ud til Kirkesøvej.

Du kan se oversigten over fæstegårdene her: oversigt over fæstegårdene

Ejerforhold medens gården var fæstegård:

ÅrFæsterBegivenhed/Kommentar
1742Peder Nielsen LumbyeFæstebrev
?Niels Pedersen LumbyePeder Nielsen Lumbyes søn
?Johanne NielsdatterNiels Pedersen Lumbyes datter af 1. ægteskab, der overtager ved Niels Pedersen Lumbyes død
1800Jacob Rasmussen GrumVed ægteskab med Johanne Nielsdatter - manden står på fæstebrevet
1833Johanne NielsdatterJohanne Nielsdatter overtager fæstet igen ved Jacob Rasmussen Grums død. Sønnen Rasmus Jacobsen er gårdbestyrer
1839Rasmus JacobsenOvertager fæstet efter sin mor Johanne Nielsdatter
1854Rasmus JacobsenFrikøber sig fra fæstet

Rasmus Jacobsen bygger i 1854 "Østerlund" på Vandværksvej 6 og sælger Kirkesøvej 9.

ÅrEjerBegivenhed/Kommentar
1855Hans HansenSkøde fra Rasmus Jacobsen. Hans Hansen var sognefoged. Gården brænder på et tidspunkt, og genopføres i 1875, der står som opførelsesår i BBR
1902Hans Peder Mathias HansenHans Peder Mathias Hansen er Hans Hansens søn
1910Lars Martin KristensenHans Peder Mathias Hansen køber Odensevej 35
1917Hans Andersen
1918Christian Hjære Hansen
Rasmus Madsen Lindely
Christian Hjære Hansen, slagter fra Lumby, Nr. Lyndelse (Se billede her)
Rasmus Madsen Lindely, gårdmand på Odensevej 19, Nørre Søby
1918Hans Jørgen Pedersen Hans Jørgen Pedersen var skomager og optræder flere gange i Nørre Søbys historie. Se her
1930Mathilde GrønnemandOvertager ejendommen på lempelige vilkår, da Hans Jørgen Pedersen bliver boende og bliver plejet
1953Svend Erik Veller HansenFængselsbetjent på Søbysøgård
1958Knud Reffstrup
Aase Reffstrup
Knud og Aase Reffstrup bygger et lille champignongartneri, som de driver til 1968. Bliver boende efter stop med champignon.
2017Nuværende ejerStuehuset fra genopførelsen 1875 nedrives i 2019.
Det vides ikke hvornår avlsbygningerne er nedrevet

Ser vi på de to ældste af de historiske kort, så er det første fra 1805. Her ses gård nr. 22 som en firlænget gård med port mod øst og Kirkesøvej gående forbi på nordsiden.

På det næste kort fra 1901, altså efter branden og genopførelsen i 1875, ser vi 3 sammenhængende længer ud mod Kirkesøvej og et fritliggende stuehus mod syd. Disse tre længer må så være fjernet en gang først i 1900-tallet.

Luftfoto fra 1939. Det er Kirkesøvej i midten af billedet, og på den anden side af vejen har vi Hedelund Madsens gartneri.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956 taget fra nord for byen mod sydvest. Kirkesøvej 9 nær billedets midte.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956. Kirkesøvej 9 midt i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede af stuehuset fra havesiden fra 1959. Det nyopførte champignongartneri til højre. Hedelund Madsens drivhuse i baggrunden mellem bygningerne.

Lodret luftfoto fra 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Endnu et højt luftfoto fra en gang omkring 1974. Denne gang fra syd for byen mod nordvest. Man kan ane kirketårnet øverst til venstre og Kirkesøvej 9 ses skråt nedenfor til højre.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra toppen af siloen fra 1989. Du kan se en lille serie billeder fra siloens top her

Og lodret luftfoto fra 1991

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et billede af Kirkesøvej 9 taget fra Kirkesøvej i 1997

Og endelig et billede fra 2020. Det nye hus er bygget foran det gamle stuehus, der er helt fjernet.

Nedrivning af hestegangen

Af

Hestegangen på Odensevej 28 blev nedrevet i november 1983. Jørgen Borg Jensen har givet arkivet nogle billeder herfra.

Hestegangen uden tagbeklædning.

Nedenfor ser vi en del af væggen indefra.

Nedenfor hestegangen set med Odensevej i ryggen. I baggrunden til højre ses stuehuset fra Odensevej 28.

Herunder: et kig i modsat retning af billedet ovenfor. Her taget inde fra hestegangen og ud gennem porten. I baggrunden på den anden side af Odensevej ses Gammelgaard.

Hestegange

Af

Hestegange, el-værker og trekanter

Lidt opsamling på nogle løse ender fra nylige opslag.

Gård nr. 19 havde jo som nævnt en hestegang. En hestegang fandtes tidligere på de fleste større landbrug. Her fik man omsat hestenes kræfter til at drive en eller flere typer af stationære maskiner, fx kværn eller tærskeværk. Jørgen Sørensen fortæller om gård nr. 19’s hestegang: ”Gården havde både kværn, tærskeværk og hakkelsesmaskine. På den sidste lagde de halm i, der så blev hakket ud i en skærekiste. Dette hakkelse blev brugt til at fodre hestene med. Han sagde, at Nr. Lyndelse/Nr. Søby Elektricitetsværk blev taget i brug i 1914.” Nr. Lyndelse og Nr. Søby blev derved elektrificeret, og så blev hestegangen overflødig - men har altså givet navn til den vej, der nu næsten går hen over, hvor den lå.

Se opslaget om hestegangens endeligt på Odensevej 28

Fyens Stiftstidende bringer nogle billeder af hestegange. Det er karakteristiske runde bygninger, seks- eller ottekantede for at tilpasse bindingsværk-siderne til den runde form. Det første er fra 1955, taget under ombygningen af Knudsens gård til Motel Odense (der så senere kom til at hedde Knudsens Gård). Det sidste fra 1958 i en artikel om en gammel gård på Hjortø.

Egnssamlingen i Saltum har dette billede af mekanismen i en hestegang. Hesten spændes fast til bommen til venstre i billedet, og så går den ellers rundt og rundt. Via nogle tandhjul inde i det røde hus, overføres hestens kraft til det ønskede redskab. En sådan mekanisme har der altså været centralt inde i de viste hestegange - også den på Odensevej 28.

Og så kan man også finde denne lidt mere spøjse udgave af en (sø)hestegang. Fyens Stiftstidende 1958:

Som Jørgen Sørensen beskriver det, så ophørte brugen af hestegange i takt med den tiltagende elektrificering af Danmark. Nørre Søby blev først forsynet fra Nr. Lyndelse Elektricitetsværk, bygget og sat i drift i 1914 på Langagergyden mellem Nørre Søby og Nr. Lyndelse.

Tidligere arkivleder, Aase Reffstrup, skrev i ”Skulderbladet” i december 2002 og januar 2003 et par indlæg om elektrificeringen af Nørre Søby.

Lys over Nørre Søby

Det har der ikke altid været. I før­ste halvdel af 1900-tallet var det et ukendt begreb. Det hørte Odense og andre større byer til. Fra solen gik ned til den stod op (fraregnet henholdsvis skumring og dæmring) var der i vinterhalvåret MØRKT på vejene. Der var ikke så mange hu­se, og ofte var der kun lys i et par enkelte vinduer, som så kunne fun­gere som pejlemærker, så det var godt at have lommelygte med.

Elektrisk lys var et gode, som kom til Nørre Søby i 1917. Det kostede penge, så der blev ikke ruttet med brugen. ’’Husk at slukke lyset, når du forlader et værelse”, var fast børnelærdom - og det hænger sta­dig ved, når endetallet på ens per­sonnummer er at finde i den første del af 1900-tallet.

I slutningen af 40’eme var der kræfter i gang i Nørre Søby for at få gadebelysning. I Lokalarkivet har vi tegningslister, forhandlings­protokol, kassebog m.m., der for­tæller om ”Nr. Søby Gadebelys­ning”. Ifølge tegningslisterne be­talte 93 personer et indskud på 10 kr. hver. Kommunen og Søbysøgård bidrog med større beløb. I kommunens var inkluderet det pro­venu, som fremkom ved jordsalg i forbindelse med nedlæggelse af det gamle anlæg "Trekanten”, - der hvor nu Røjlevej går af fra Odensevej. Det er omtalt i SKULDER­BLADET nr. 9 (”Strejftog ..”).

Den 3. januar 1951 var der stiftende generalforsamling. Nr. Søby Gade­belysning var altså en forening, oprettet på privat initiativ. Hvornår gadelyset tændtes første gang, fremgår ikke umiddelbart ved en hurtig gennemlæsning af papirerne. Men alle bilag er bevaret, og det ser ud til, at det var i efteråret 1951. - Er der måske nogen af læserne, der ved det? - Nu gik arbejdet i gang. Der blev truffet aftale med Nr. Lyndelse og Omegns El-værk om leve­ring af gratis strøm i aftentimerne efter skema. Udover de deri fast­satte tider, kunne der bruges strøm til betaling efter måler. Kontroluret blev opsat hos købmand Johs. Chri­stensen. Og Fr. Ellegaard passede levering og udskiftning af pærer.

Medlemmerne betalte 4 kr. - om året - frem til 1961: da blev kontin­gentet hævet til 5 kr. om året. I 1960 gik man fra jævnstrøm til vekselstrøm: i den forbindelse blev der opsat lysstofrør nogle steder, således at gadebelysningen i febru­ar 1961 rådede over 51 almindelige lamper + 5 lysstofrør. Kontroluret blev - efter 10 år hos købmand Christensen - flyttet til transformatortårnet.

I forbindelse med kommunesam­menlægningen i april 1966 sendte bestyrelsen en anmodning til Års­lev kommune om at overtage drift og vedligeholdelse af Nr. Søby Ga­debelysning. Nørre Søby var da den eneste by under den nye kom­mune, som havde privat gadebelys­ning.

Der var da 125 medlemmer, som for første og sidste gang betalte 10 kr. i medlemsbidrag.

Sidste indføring i forhandlingspro­tokollen:

"Bestyrelsesmøde afholdt i Cafe "Clubben” den 31.8.1967.

Dette møde er det sidste, der bliver holdt i Nr. Søby Gadebelysning, da kommunen har overtaget gadebe­lysningen fra 1. april 1967. - Kas­sebeholdningen udgjorde pr. 1.8.1967 kr. 177,42; men i den for­løbne måned er der indkommet reg­ninger, som kommunen har lovet at udrede.

Underskrevet af

Ejgil Frost - Peter Ringsing - Fre­derik Hougaard - Michael Jensen - Harry Vognstoft Rasmussen”

Et stykke Nørre Søby-historie var afsluttet.

Aase Reffstrup

 

Lys over Nørre Søby

HOVSA ! - Lyset over Nørre Søby blinkede kraftigt - rettelse til omtale i december­nummeret!

Jeg beklager, at jeg først lod elektriciteten komme til Nørre Søby i 1917. Det er helt forkert; den kom i 1914. Det var et me­get avanceret samfund, min mor kom til, da hun i 1914 overtog Nørre Søby Central. Der var net­op etableret elektricitet, noget de ikke havde i alle Odense-hjem dengang.

Nr. Lyndelse og Omegns Elek­tricitetsværk blev bygget på nu­værende Langagergyden, hvor Jobcenteret har til huse.

I kassebogen for Nørre Søby Forsamlingshus for 1914 læser jeg:

2.11.    Målerleje                                              kr. 0.40

4.11     Elforbrug                                              ”   1.60

26.11    Den elektriske installation                 ” 150.45

1.12     El + målerleje                                       ”   3.60

31.12    ”        ”                                                 ”   6.40

Helt gået bort fra petroleums­lamper var man nok ikke, for den 20.11.1914 er der noteret en udgift til Lampeglas på kr. 1,30.

I det lyshav, vi lever i i dag, er det tankevækkende at forsøge at forestille sig f.eks. fester i For­samlingshuset i petroleumslam­pernes skær. På et billede af Nørre Søby-dilettanterne fra 1905 ses to lamper ved scene­kanten. Hvordan mon lamperne var placeret i salen og i Huset i øvrigt? Er der nogen, der har et bud på det?

Se, det var held i uheld, at jeg gav fejlagtig oplysning i decem­ber-nummeret.

Nu blev der anledning til et lille kik på livet før elektricitetens indmarch.

Aase Reffstrup

Kommentarer:

Se vores artikel om den gamle trekant og på kortet her kan du se, hvordan den lå og hvordan den blev sløjfet. Det er sket omkring 1950. Billedet neden under er taget fra Odensevej skråt op ad Røjlevej. Det er Røjlevej 2 (huset) i baggrunden og bag det det Røjlevej 4 (gården). Det har jo været et net lille anlæg.

Det omtalte billede af dilettanterne med de to petroleumslamper forrest på scenekanten (med glødenet - et keramisk net der mangedobler lysudsendelsen):

Aase og Knud Reffstrup startede et champignongartneri på nuværende Kirkesøvej 9 i 1958-59. Den strøm, vi kunne få dengang, var jævnstrøm, og det var nødvendigt med en omformer for at tilslutte en el-motor (vekselstrømsmotor) i bedriften til el-nettet. I 1960 gik elforsyningen her som i resten af Danmark over til vekselstrøm, der er langt lettere at transportere over større afstande.

For alle, der ikke sådan lige har persongalleriet i Nørre Søby i midten af 1900-tallet præsent, er her en lille guide:
Købmand Johs. Christensen havde forretning i nuværende Odensevej 40, Fr. Ellegaard havde cykel- og smedeforretning på Odensevej 39 og café Clubben havde ishus og bagvedliggende café på Odensevej 14.

Radbyvej 2

Af

Gård nr. 15 - siden "Væverhuset"

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Radbyvej 2 begynder som en af de 22 fæstegårde i Nørre Søby - gård nr. 15. Som de fleste af de øvrige gårde på vestsiden af den nuværende Odensevej, blev gården ved udskiftningen flyttet ud på jorden og fik matr. no. 13a. Det er "Fredenslund", Odensevej 62.

Ejendommen inde i byen fik matr. no. 13b.

Oversigt over fæstere på gård nr. 15, medens den lå i byen.

ca. 1650 Jens Hansen
? Erik Andersen dennes søn
? Anders Eriksen overtager fæstet, men fradømmes det
1704 Jørgen Ibsen, dennes søn
1728 Jeppe Jørgensen, dennes søn
1769 Jørgen Ibsen
1795 Mads Larsen gifter sig med Anne Jørgensdatter (et af Jørgen Ibsens børn). Mads Larsen dør i 1823
1823 Anne Jørgensdatter overtager fæstet, og hendes søn Rasmus Madsen overtager
1844 Rasmus Madsen

Rasmus Madsen er nok den sidste fæster af gården på matr. no. 13 inde i byen. Den udskiftede gård på matr. no. 13a (nu "Fredenslund", Odensevej 62) er opført 1850, og bliver fra Søbysøgård tilskødet Rasmus Madsen i 1855.

På ejendommen i byen, nu matr. no. 13b, har i 1845 boet en husmand og hjulmand Niels Jørgensen. Folketællingen 1845 viser, at der hos Niels Jørgensen boede en hjulmandskarl Hans Jacob Larsen. Hans Jacob Larsen overtager huset, men vi ved ikke hvornår.
Det er efter ejeren fra 1869, væver Christen Larsen, at huset har fået navnet "Væverhuset".

? Hans Jacob Larsen
1869 Væver Christen Larsen, gift med Gjertrud Larsen, født Nielsen.
? Gjertrud Larsen sidder i uskiftet bo efter Christen Larsens død
1914 Johan Friederich Christopher Lüth, gift med Gjertrud og Christen Larsens datter Johanne Dorthes Christensen Lüth - og dermed svigersøn til Gjertrud og Christen Larsen
1952 Johanne Dorthes Christensen Lüth får adkomst til matr. no. 13b
1956 Johannes Pedersen
1998 Skøde til nuværende ejer

Det første billede er fra år ??? Huset ser ikke nyopført ud, men der er meget åbent omkring det. Man aner Søbysøgård i baggrunden til højre.

De to næste billeder har vi heller ikke årstal for

Luftfoto 1951. Væverhuset gemt bag træer.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956 - Radbyvej 2 (delvist) nederst til højre i billedet

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 62

Af

Odensevej 62

"Fredenslund"

Se siden om fæstegårde i Nørre Søby

Gården er opført i 1850 og tilskødet Rasmus Madsen, der er flyttet ud fra det gamle matr. no. 13 - gård nr. 15 (Radbyvej 2).

Indehaver-rækken er:

1855 Rasmus Madsen
1887 Jørgen Hansen
1901 Jens Peter Kristensen
1938 Hans Georg Niels Jakobsen
1969-70 Eskild T. Kristoffersen
1973 Ove V. Rasmussen
1995 Erling Holger Nielsen
2005 Nuværende ejer

Fredenslund 1936 fra et postkort, vi har i arkivet

Fredenslund 1939 luftfoto fra Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1951 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1954 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1961 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund 1988 Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Fredenslund - efter 1988

Sidste om Søren Lund og Nørre Søby

Af

Her slutter den lille serie om Søren Lund og hans relation til Nørre Søby. Det har vist sig, at der findes 8 akvareller, som arkivet kender til, i Nørre Søby. De 4 er en testamentarisk gave til sognet fra Minna Vestergaard, født Harder. Hun er pastor Harders datter, og har kendt Søren Lund fra hans mange ophold i præstegården. Akvarellerne er overdraget sognet i 1971, som det fremgår af et dokument limet på bagsiden af et af dem:

"Paa menighedsraadets vegne har undertegnede i dag som testamentarisk gave efter Minna Vestergaard, f. Harder, modtaget 4 akvareller af Søren Lund. De skal forblive i præstegaarden saa længe denne bestaar - og derefter paa et offentligt tilgængeligt sted i Nr. Søby eller nærmest Nr. Søby.

11.2.71

sign: Aage Gottschalck Rasmussen, fm"

Bag på samme akvarel er der et foto af Søren Lund med staffeliet på en mark i gang med at male køer - måske i nærheden af Nørre Søby?

Nedenfor kan du se de 8 akvareller, der er lokaliseret. De to sidste har været bragt i forbindelse med tidligere indlæg - Kirken med kapellet i forgrunden og billedet af Odensevej 20. Sognet hedder jo Nørre Søby - Heden sogn, og det første billede er faktisk af kirken i Heden.

Søren Lund og Odensevej 20

Af

Vi har tidligere omtalt Odensevej 20 i et indlæg om en brand i det daværende hus i 1970. I opslaget, hvor vi spurgte, om der var nogen, der kunne huske hvornår branden var, bragte vi bl.a. dette billede

Nu viser det sig, at Søren Lund faktisk har malet så godt som det samme billedfelt i 1917. Da var det gule hus godt nok ikke bygget, så der var frit udsyn til den nu røde bygning (Odensevej 26). Det er gården i billedets baggrund.

Det er ikke kunstnerisk frihed for at skabe lidt liv i motivet, der har fået Søren Lund til at male en dam med nogle ænder i billedets forgrund. Den sydlige del af trekanten har faktisk været et gadekær. Det viser et matrikelkort fra 1905.

Her er trekanten markeret op med en grøn farve, og der er sat vejnavne på. Det må være tæt på "Odensevej-pilens" ende, at både Søren Lund har siddet og malet i 1917 og fotografen har taget sit billede i 1970.

Ildebrand på Odensevej – opklaret!

Af

Ildebrand på Odensevej - opklaret!

Arkivet bragte tidligere et opslag om en ildebrand på Odensevej. Vi ville gerne have tidsfæstet de billeder, vi har fra begivenheden. Opslaget blev også nævnt på FaceBook, og her pegede kommentarerne på en gang sidst i 1960'erne.

Arkivet har været i gang med avisarkiverne - og vi har fundet begivenheden omtalt i Fyens Stiftstidende. Endda med billede, så vi er helt sikre på, at det er den rigtige begivenhed. At avisen så bruger en forkert adresse (Odensevej 17 i stedet for Odensevej 20), noterer vi blot i forbifarten.

Branden var d. 23. januar 1970 (Artiklen er fra udgaven d. 24. januar 1970)

Mange tak for jeres kommentarer - de pegede i den rigtige retning og har sparet os for mange forgæves gennembladringer af de gamle aviser.