Sukkerroen, Beta Vulgaris Saccharifera, er en Art af de til Salturternes Familie hørende Beder. Den dyrkes i en Mængde forskellige Varieteter, se Roer, og ved passende Forædling har man faaet Sukkerindholdet, der oprindelig kun androg 5-6 %, drevet op indtil 20 %. Medens man i 1850 til Fremstilling af 1 Vægtdel Sukker behøvede henimod 14 Dele Roer og 1870 henimod 12 Dele Roer, kan man nu fremstille 1 Del Sukker af c. 7,5 Dele Roer. Udbyttet af 1 ha Land kommer derved i Gennemsnit op paa c. 5000 kg Sukker og kan i enkelte Tilfælde naa 8000 kg. Indvindingen af Sukker af Roer forsøgtes første Gang 1799 i Schlesien, men uden noget videre Held, blomstrede forbigaaende op under Kontinentalafspærringen[i], dreves derpaa i noget større Maalestok efter 1820 i Frankrig og efter 1840 i Tyskland, hvorpaa den efterhaanden udbredte sig til Østrig-Ungarn, Belgien, Holland. Rusland, Danmark, Sydsverige, Nordamerika og Japan. De forædlede Varieteter af Sukkerroen kræver en meget omhyggelig Behandling og en god Gødning, og det er for en meget stor Del Roedyrkningen, som har bidraget til den store Anvendelse af Kunstgødning. Efter at Jorden er undergaaet en omhyggelig Dybdebehandling, udsaas Roen, sædvanlig i April, og er i Reglen moden midt i September, hvorefter Optagningen kan begynde. Saa vidt muligt bringes Roerne straks til Fabrikkerne for at oparbejdes, men naar dette ikke kan finde Sted, nedkules de, d. v. s. henlægges i Bunker paa Marken, tildækkede med Jord, og kan paa denne Maade holde sig i flere Maaneder.
Karl Meyer, Meyers Vareleksikon, tredje udgave, Gyldendal, København 1918
[i] Kontinentalspærringen var Napoleons svar på den blokade af de franske havne, som Storbritannien havde indført. Varede fra 1805 til 1810, hvor den gradvist lempes. Er helt væk i 1813.