Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 2

Svend (født 1909) fortæller om julen:  ”Juletiden i mit barndomshjem var skønne dage, når mor og far sørgede for alting til os børn. Den sidste lørdag før jul tog far altid på Odense torv med gæs og ænder. Han rejste med første morgentog i buldrende mørke. Trods tidens sparsomme belysning var julen næsten skønnere dengang end nu om stunder. Vi havde næsten altid frost og sne til jul. Far tog kanen ned fra loftet, og så skulle vi ud at køre. Juleaften fik vi flæskesteg og æblekage; derefter gik vi om juletræet, og så fik vi vores lille julegave, som bestod af en appelsin og lidt julegodter til hver. Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 2”

Nørre Søby kirkegård

Kirkegårdene – både den gamle og den nye – blev fotograferet af Knud Reffstrup omkring oktober 1999.
Albummet med originalbillederne kan ses på arkivet.

På siden her kan du tage en tur rundt på kirkegården uden at forlade PC-skærmen

Samme billeder med mulighed for slideshow

Kirkegårdens gravsten er også fotograferet. (I 1991 og igen i 2015).
Du kan søge efter gravstene for bestemte personer (idet der dog ikke vises billeder af gravsten yngre end 10 år fra søgetidspunktet).
Der er registreret 336 gravsten – originalbillederne kan ses på arkivet.
Klik her for at søge blandt kirkegårdens gravsten (Åbner i ny side/ny fane)

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 1

Arkivet har tidligere opfordret beboere i og omkring Nørre Søby til at dele fortællinger eller beretninger, de husker fra deres jul.

Denne opfordring vil vi gerne gentage – så dyk ned i skuffer eller i hukommelsen og find eller skriv, hvad du husker fra din jul – og husk så lige at aflevere det til arkivet!


Niels (født 1866) tjente fra sit 10. år hos degnen. Han fortæller: ”Fra min tjeneste hos degnen erindrer jeg en stor oplevelse. Jeg så for første gang et pyntet juletræ; det kendte vi ikke til i mit hjem. Jeg husker tydeligt, hvilket trylleri det tændte træ med spraglede papirblomster, kurve og smågaver udøvede på mig, da jeg sammen med lærerfamilien blev lukket ind til træet. Og kulminationen af min fryd nåedes, da jeg senere fik foræret nogle af de dejlige papirkurve tillige med et ternet halstørklæde.” Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 1”

Malvinas julehjerter

Om  ”Malvinas Julehjerter”

 Der vil endnu være mange i Nørre Søby, som kender til eller har hørt om ”Malvinas Julehjerter”. Hvem var Malvina? Lad mig lige friske op på hukommelsen: Hun var født 31. oktober 1878 – datter af musiker Mads Pedersen og Marie Sofie,  som boede på nuværende Radbyvej 3. Malvina blev gift med mejeribestyrer på Nørre Søby Andelsmejeri – Niels Christoffersen.

Den yngste datter Gudrun, som i mange år boede i Dalum, fortalte mig, at hendes mor – så langt tilbage, som hun kunne huske – flettede hjertekurve. Malvina lærte kunsten af sin bedstemor, Sidsel, som var kammerjomfru på Søbysøgård hos baronessen.

Beretningen om Malvinas julehjerter fortsætter her – med billeder

Nørre Søby Kirke

Arkivet har fået tilladelse fra forfatteren, tidligere sognepræst i Nørre Søby, Claus Oldenburg, til at gengive hans pjece om kirken på arkivets hjemmeside.

Pjecens sider er her forsynede med bogens sort-hvide illustrationer, men der findes link til de nedenfor omtalte farvebilleder på siderne.
Kirken er blevet fotograferet i 1999 af Knud Reffstrup. Disse billeder er “flettet” ind i pjecens sider på passende steder.

Man ved ikke præcist, hvornår kirken er bygget; men de anvendte mursten i skibets to østlige fløje tyder på, at den del af kirken er bygget i 1200-tallet. Og så er der bygget på i flere omgange. Tårnet er antagelig fuldført omkring 1500. Det store brede kor er bygget af Axel Urne, som døde i 1577. Det havde to funktioner: kor og gravkapel. Fra slutningen af 1700-tallet fungerede det kun som kor. Kirkens ydre har stort set ikke ændret sig siden 1500-tallet. Kirken hørte ind under Søbysøgaard indtil 1932, hvor den gik over til offentlig eje.
Det indre er ændret igennem tiden. Den seneste omfattende  restaurering blev foretaget fra 1978-1980.  I  pjeceen fra ca. 1981 har den daværende præst, Claus Oldenburg, skrevet detaljeret om kirken – det ydre og indre. Pjecen findes i Lokalarkivet;  men kan også læses på linket:  Nørre Søby Kirke. (Ren tekst med to billeder af kirken set udefra samt et link til nogle få af Knud Reffstrups billeder fra kirkens indre)
  1. Visitatsbog 1590 og om kirkens ydre
  2. Kirkens indre – kor og alter
  3. Alterpartiet og korets indretning
  4. Kirkeskibet – 1
  5. Kirkeskibet – 2
  6. Tårn og tårnrum

Tag en tur med rundt på kirkegården – oktober 1999

Juleslagtning

Christen Hjære Hansen, der er slagtersøn fra Allested, bosatte sig i 1903 i Lumby, Nr. Lyndelse. På billedet her, har han slagtet sin største gris på Lumbygaard, omkr. 1925. Grisen er vurderet, af gamle nulevende slagtere, til at veje ca. 140 kg, hvilket var ret almindeligt dengang.

Når grisen blev stukket, tappede man blod i en spand, der skulle røres i, til sejerne var løbet sammen og taget fra. Så var det klar til at lave blodpølse, blodbudding eller blodpandekager af, hvilket var herligt med sirup på. Det blev sammen med indmaden, lever, hjerte og nyrer, båret ind til husmoderen. Så kunne der laves finker. Fedtflommerne blev slået ud til siderne så grisen kunne køle hurtigt af. Så rensede slagteren tarmene, hvilket er et større arbejde, og så blev de saltet til næste dag. Så blev der lavet medister. Næste morgen skar man grisen ud. Grisehoved, skanker, rygben , grisetæerne m.m., blev kogt til suppe og sylte. Det foregik som regel i den store hedegryde i bryggerset, hvor man i forvejen havde kogt vand til at skolde grisen i. Suppen kom man op i store trækar. Det skulle man bruge til at lægge de pæne stykker kød i. Det blev en form for henkogning. Fedtflommer og alt det bløde lyskefedt m.m. blev smeltet af, og inden det stivnede, blev det hældt på suppen med kød i. Så kunne der ikke komme luft til, og på den måde kunne det holde sig i lang tid. Så havde man herefter en masse fedtegrever, der blev drysset med salt. Det smagte himmelsk på æblemos. Når medisteren var lavet, blev den kogt og ligeledes lagt i suppen i trækar, med smeltet fedt over. Alt spækket og som regel et stykke skinke blev saltet godt. Når det blev røget, trak saltet ud, og lagde sig som en beskyttende hinde udenpå. Så blev det hængt op i kulden på loftet, hvor det kunne holde sig i lang tid.

En dygtig husmoder sørgede for, at der ikke gik noget til spilde. Hvis der var rester til næste dag, som blev sat i fadeburet, kunne man sagtens blive mæt, for så fik man grød først.


På de 4 billeder nedenfor, er det Povl Slagter der er i gang med at slagte julegrisen, omkr. 1970.

Slagter og kreaturhandler Povl Rasmussen er slagtersøn fra Nr. Søby, og bor i Nr. Søby.

Det første billede viser Povl i gang med at skolde grisen. Husmand Poul Nikolajsen, Nr. Søby, og hans søn, holder ved grisen, og hjælper med at vende og dreje den, mens Povl skraber hårene af med et lille kegleformet jern med en krog på. I slagtersprog kaldet: trompeten. Med krogen er det nemt at hænge den på kanten af skoldekarret.

På det andet billede har grisen fået den anden ende ned i vandet og bliver skrabet.

På det tredje billede er grisen lagt op på stigen og her svides den, så de sidste hår kommer af, og så der ikke bliver “børster” på flæskestegen.

Til sidst bliver der “skrabet sort”. Det svedne overhud bliver skrabet af med kniv, under meget hyppig skylning med koldt vand.

Herefter bliver stigen, med grisen hængt på, rejst op ad væggen, og indvoldene taget ud. Denne 90-100 kg tunge gris, hænger nu til næste dag, hvor den skæres ud. I disse år har de fleste fået fryseboks, så det er nemt at pakke kødet ned.

Tekst: Birgit Waarsøe Rasmussen

Roetid – Sukkerroedyrkning

Sukkerroedyrkningen tager fart i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. (Læs om sukkerroen her.)
Det sker samtidig med en udbygning af mulighederne for fabriksmæssig udvinding af sukkeret. De Danske Sukkerfabrikker grundlægges i perioden (se mere her), og roedyrkningen intensiveres. Der foregår sideløbende en kraftig indsats med forædling af roen, og den meget arbejdskrævende afgrøde nyder godt af stadig større mekanisering.

Fra 1874 begyndte sukkerroedyrkerne en større, systematisk beskæftigelse af fortrinsvis kvindelige sæsonarbejdere fra Sverige i sommerhalvåret. I perioden 1886-1896 drejede det sig formodentlig om mellem 1.400 og 2.500 personer der årligt arbejdede i det danske landbrug som roe- eller malkepiger og mejersker.
(Mejerske er en stillingsbetegnelse fra herregårdenes mejerier, hvor det ofte var kvinder, der stod for produktionen af mælk og ost. Andelsbevægelsen førte til oprettelse af de mange andelsmejerier, der nu brugte primært mandlig arbejdskraft. Mejersken var blevet til mejerist)

Fra 1893 begyndte man til erstatning af den vigende svenske arbejdskraft at hente sæsonarbejdere (især kvinder, men også mænd) fra Polen. Antallet steg hurtigt fra ca. 400 i 1893 til 2.600 i 1901, 10.000 i 1910 og 14.000 i 1914 og de var ikke længere kun beskæftiget på Lolland-Falster, men også på de øvrige øer og i mindre omfang i Jylland. I 1911 var 3,8% af landarbejdere i hele landet polakker, men på Lolland-Falster var andelen 27,8%. I 1908 blev den såkaldte polaklov vedtaget for at hindre det værste misbrug (løn, boligforhold, arbejdstider m.m.).

Roepiger på mark ved Søbysøgård

Polske roepiger med korte hakker fotograferet på Søby Søgårds marker på Fyn. Mens kvinderne arbejder, kan aufseheren se til fotografen.
Fra: Det danske landbrugs historie 1810-1914, Red. Claus Bjørn, Landbohistorisk Selskab, 1988

I Lokalarkivet har vi dette billede fra 1921 – 1922 af omlæsning af de optagede roer fra hestevogn til tog – parat til at blive kørt til sukkerfabrikken i Odense (Sukkerkogeriet):
Fra venstre: Jens Jensen, Rasmus Danielsens svigersøn, som på dette tidspunkt havde Asger Bæks gård i Nørre Søby. Anton Danielsen på cykel. En mand (ukendt). Bagerst med hestevogn, Johannes fra Fangel Vestermark.

Omlæsning af roer på Nørre Søby Station. 1921 – 1922

Høstfest i det gamle forsamlingshus

Høstfesten er fortsat som tradition selv længe efter det gamle bondesamfund, hvor man takkede for årets – forhåbentlig gode – høst, der nu var sikkert i lade og forrådskamre. Høstfesten er fortsat op gennem tiden sammen med en større og større mekanisering og specialisering af landbrugsdriften. Det er stadig på sin plads at fejre en god høst med et ordentligt gilde. En klassisk dag at holde høstfest på var den 29. september -Mikkelsdag, opkaldt efter ærkeenglen Michael.

Arkivet har billeder fra den sidste høstfest i det gamle forsamlingshus, der lå på Trekanten. Sidste høstfest i det gamle forsamlingshus
Læs mere om forsamlingshuset (forsamlingshusene) her:
Forsamlingshuset 100 år

Det gamle forsamlingshus på nordsiden af Trekanten.
(Luftfoto: Det Kongelige Bibliotek)
Link: Se original

Søbysøgård – 3 supplerende indlæg

Yderligere et par brikker til mosaikken omkring Søbysøgård. Materialet stammer fra Lokalarkivet, hvor det kan beses.

  1. De fynske hovedgårde blev registreret og beskrevet af det daværende Fyns Amt. I Rapporten, der kan ses på Lokalarkivet, står dette om Søbysøgård.
  2. Landarbejderliv på Søbysøgård først i 1900-tallet. Beskrevet i en fristil, der findes på arkivet.
  3. Søbysøgårds ejere skrevet kronologisk på listeform

Husmoderskolen på Søbysøgård

Et af kapitlerne i Søbysøgårds historie fortæller om, at der har været husholdningsskole i 1927 – 1931. Der blev lavet en informationsbrochure, som kan ses i Lokalarkivet i original. Hovedparten af indholdet samt lidt supplerende materiale om Husmoderskolen på Søbysøgård kan læses her
Siden er et sammendrag af tidligere artikler fra “Skulderbladet”