Nørre Søby Central

Begyndelsen

Den første telefoncentral i Nørre Søby blev oprettet i 1894 på Odensevej 41 med 6 numre.

1897 blev Telefoncentralen flyttet fra Odensevej 41 til Odensevej 12 med Hans Jørgen Petersen som centralbestyrer. Hans Jørgen Petersen var skomager og ejede ejendommen Odensevej 12.

Hans Jørgen og Sørine. Skomager og telefoncentral

I marts 1903 brændte den stråtækte ejendom, og Hans Jørgen Petersen byggede den røde ejendom, som i mange år var kendt som ’’Centralen”. (Odensevej 12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1914 blev ejendommen og telefoncentralen overtaget af Dora Mikkelsen.

Et langt liv i telefonens tjeneste

(fortalt til datter Aase Reffstrup)

”3 minutter – ønsker De at fortsætte?” – de ord vil muligvis vække erindring hos ældre læsere. Min mor, Dora Mikkelsen, bestyrede Nørre Søby Central fra 1. oktober 1914 til 24. marts 1966. Mor brugte sine sidste år til at skrive sine erindringer; derfor kan vi nu læse, hvad der gik forud for den lille mobiltelefon, som mange af os bærer rundt på. Jeg lader mor fortælle:

”16 år gammel søgte og fik jeg ansættelse ved Fyns kommunale Telefonselskab i Odense. En måned på prøve, derefter reservetelefonistinde med funktion som afløser for de faste damer. Efter 1 år som reserve blev jeg fastansat telefonistinde med fast vagt fra 8-14 eller 14-20 på hverdage og vagt hver anden helligdag. Lønnen var da kr. 33,33 pr. måned. Vi underskrev en tavshedserklæring, som blev overholdt, ellers var det afsked. I de 6 år jeg var på Odense Central forekom ét tilfælde, hvor en telefonistinde blev afskediget for brud på tavshedsløftet.

Jeg holdt meget af mit arbejde, det var interessant, og vi kom i kontakt med mange mennesker. Der var mange abonnenter, som påskønnede arbejdet, og det kom til udtryk på mange måder. I juli måned 1908 tilbød en vognmand os en køretur en eftermiddag til Langesø og Slukefter i en charabanc, hvor vi kunne være 16. Han gentog turen dagen efter for det andet hold damer, så vi alle fik en tur. Hans telefonnummer var 213 – sådan et nummer glemmer man aldrig. – Ved juletid blev der fra de store forretninger sendt forskelligt op på centralen: fyldte chokolader, bon-bon’er og fra apotekerne ’’vellugtende vande”, som det hed dengang. Vi fik også fribilletter fra Odense Teater, som dengang lå ved Sortebrødre Torv.

Jeg sluttede i Odense efter 6 år, søgte og fik stilling som centralbestyrerinde på Nørre Søby Central – en stilling jeg beklædte til automatiseringen den 24. marts 1966.

Den 25. september 1914 kom jeg med toget til Nørre Søby station. I dagene før havde der raset en voldsom storm, så overalt lå der forskellige markredskaber på gårdenes stråtage. Den 1. oktober 1914 overtog jeg centralen efter skomager Hans Jørgen Pedersen og hustru, Sørine. Jeg fik travlt med at indstille mig på mit nye liv, og først hen ad foråret lærte jeg byen at kende. Men jeg lærte straks godt genboskab at kende, for Rasmus Madsen Lindely og hans kone Kirsten var meget hjælpsomme over for mig og hjalp mig med at forme min tilværelse; jeg var 23 år og vant til bylivet, så der var meget at lære. Der udviklede sig et venskab, som varede livet ud, og som fortsætter i næste generation mellem vore børn.

En af de første dage på centralen fik jeg besøg af en hestehandler, som forklarede mig, at han havde en aftale med den tidligere bestyrer om, at når han i telefonen hørte, at forpagteren på Søbysøgård ville købe eller sælge heste, så fortalte han det til ham. Det håbede han, jeg ville fortsætte med. Jeg beklagede, at det kunne jeg ikke, og forklarede at jeg havde underskrevet en edserklæring om tavshedspligt, så jeg kunne ikke hjælpe ham. Men det kunne han slet ikke forstå.

Der var ikke mange telefoner i byen – under hele centralen 58 i 1914 – så mange kom her og ringede. Der blev betalt i naturalier; fra en fik jeg 50 pund byg til hønsehold, en anden kom med en høne, en anden med kartofler osv. Til jul fik jeg en stor gang slagtemad fra forpagteren på Søbysøgård, og fra Møllen fik jeg i mange år 50 pund mel. Fra Baronessen fik jeg nu og da en stor gedde. Sådan var skik og brug dengang.

Min løn var ved starten 258 kr. pr. kvartal; deraf skulle jeg udrede løn til medhjælp (jeg kunne jo ikke sidde ved centralbordet hele dagen), holde hus med varme og lys, så det var godt at far og mor kunne og ville hjælpe til i den første tid.

I 1894 er den første ’’Nørre Søby Centralstation” oprettet. Den havde til huse på nuværende Odensevej 41 hos købmand Anton Pedersen. Der var 6 numre, de første 4 var hos købmændene i henholdsvis Nørre Søby – Aarslev – Heden og hos købmanden i Nørre Lyndelse Kro. Nr. 5 var en telefonforening i Vejle, nr. 6 en telefonforening i Vantinge. I 1897 overtog Hans Jørgen Skomager centralen efter Anton Pedersen, og den flyttedes til det nuværende Odensevej 12. Bygningen er ikke den samme, da det gamle bindingsværkshus brændte i 1903. Et nyt hus blev bygget, og i byggeperioden installeredes centralbordet i den nordre længe til ’’Lindely” i aftægtsboligen.

I det nye hus forblev centralen indtil automatiseringen i marts 1966, hvor den flyttede til det nye telefonhus ved siden af. De mellemliggende år oplevede jeg den store udvikling, også på telefonens område. De 58 abonnenter i 1914, hvor Nørre Søby Central også dækkede Heden – -Allested – Vejle – Radby – Lumby – Nr. Lyndelse – Freltofte – Dømmestrup og Bramstrup, reduceredes i 1918 drastisk med 28, som blev taget fra til oprettelse af Allested Central. Senere gik Bramstrup til Højby Central og Heden til Vantinge Central. Derefter dækkede Nørre Søby Central: Nørre Søby – Lumby – Nr. Lyndelse – Freltofte og Dømmestrup, og der skete kun få justeringer. Derimod øgedes abonnent-tallet for dette område – i mellemkrigsårene til ca. 150.1 1966 var der omkring 400. Fra en beskeden start, hvor centralen gav beskæftigelse til 1-2 personer, var der ved automatiseringen 7 personer ansat.

Jeg har været lykkelig for mit arbejde. Det har givet mig så mange glæder. Nu og da har vi på centralen kunnet hjælpe udover det, som var vor egentlige opgave. Det er klart, at næsten 52 år ved centralbordet giver en kontakt med abonnenterne, som rækker langt ud over blot at formidle forbindelserne, og det har jeg modtaget mange beviser på igennem årene.

Årene går, og jeg er nu 93 år [1984]. Jeg bor endnu i det hus, hvor jeg flyttede ind i 1914, og som rummer minderne fra mit liv. Fra mit vindue ser jeg dagligt over på den nye central, hvor automatikken har overtaget arbejdet. Vi drejer selv de numre, vi vil i kontakt med; kan fra vort apparat dreje os ind til hele verden. Det er fantastisk, synes jeg. I den nye central tikker apparaturet, måler tiden vi taler – og der er ikke mere brug for menneskelig overvågen af taletiden. ”3 minutter – ønsker De at fortsætte?” – er et afsluttet kapitel.”

Fra Mors Nørre Søby-erindringer kan jeg også fortælle:.

11910’eme havde mor en ung pige, som hed Maren. – En søndag eftermiddag var hun alene hjemme. – Nu var det sådan, at overingeniør Koch, FKT (Fyns Kommunale Telefonselskab), nu og da cyklede en tur på landet om søndagen, og han besøgte da centralerne. Kom også en søndag eftermiddag til Nørre Søby. Han må være blevet meget forbløffet, da der ingen telefonist var ved bordet – det varede imidlertid ikke længe, så kom Maren. Hun var trådt af på naturens vegne; det foregik i gården på gammeldags das. Maren fortalte senere, at hun kom ind med kjolen over hovedet, mens hun var i færd med at binde sine bukser. – Hvad Koch sagde, ved jeg ikke – der var ingen forbindelser i bordet, og ingen ventede på at blive ekspederet – søndag eftermiddag var dengang en meget stille tid. Og han har jo ikke kunnet være i tvivl om, hvorfor telefonisten havde forladt bordet.

Centralen omkring 1950
Personalet ved Nørre Søby Centrals automatisering. Fra venstre:
Valdemar Mikkelsen – nattevagt
Ulla Svensson – telefonist
Aase Jørgensen – telefonist
Aase Reffstrup – telefonist
Dora Mikkelsen – centralbestyrer
Gunhild Bæk – telefonist
Fru Christensen, fra Højrup, – nattevagt (fraværende)
Personalet samlet til afsked i privaten
Ny central under opførelse
Dora og Valdemar Mikkelsen foran den fuldatomatiske central
Den fuldautomatiske central