Fra biskop Jacob Madsens Visitatsbog:

(Den fyenske biskop, mester Jacob Madsens Visitatsbog på grundlag af A. Crone’s udgave med oversættelse af de latinske stykker og med vedføjede noter samt med biskoppens tegninger af kirkerne ved A. R. Idum. Udgivet 1929 af Historisk Samfund for Odense og Assens Amter, side 59-60.)

Søby

18 Tiendeydere; echon 1 By; haffuer Thiende aff Gorden. Patronatsretten til Søbygord; Patronatsretten til Degnebolet ocsaa.
Jeg visiterede Aar 1590, den 27de Marts Kl. 3 Eftm. Kom fra Heden did; ieg fik Mad der till Herretsfogdens, Thyge. Der var Her. Oluf Graa met mig. Om Natten der; Lauris, Gordsfogden, til Naduer.

Hr. Laurits Poulszen, fød i Dalby Sogen ved Coldinge, i Tued; vor Capellane til Wor Frue i Othense, 55 Aar, der Præst i 29 Aar. Var syg af Feber. En god Præst; blander for meget Latin ind. Hans Hustru Anna, Fyenbo, tidligere gift med hans Formand. Hr. Laurits selv har en Søn Poul, meget forsømmelig, i Odense Skole; fik Prygl der, fordi han brød ud af Fængslet for 14 Dage siden: søger til København. 1 Dater i Medelfar gifft; daarlig forsørget.
Han prædikede i Heden.
Degnen, Peder, 18 Aar der. 3 Ort, 3 Skr.
Begge godt Skudsmaal.

Kirken tornet; bygt bag op Choret oc Vdsat, som er udj Axel Urnes Begraffuelsze, oc hand lod bekoste. Fire Vinduer i Choret. Huellinger 4. Herlige rød Lofft met forgylt Sterner paa offuer Koret. Tafflen malet 1551 met Crucifix oc Røffuer oc Chri[sti] Pas paa Fløyler. Forgylt Kalck oc Disk. 1 sort, 1 rød Fløiels Hagel. Herlige Meszecleder. 2 Kober Stager. Choret vier 3 Alne paa begge Sider end Kirken; om met ny panelet herlige Fyrstole paa begge Sider rond omkring. Fonten neder ved Choret. Hans Faders, Knud Vrnes, oc Moders Sten; hans Faderfaders. Prædikestolen neder for Choret. Gambel vdhuggen Stoel. En herlig huald Kielder. Ingen Træ paa Kirkegorden, noch vden om. Kirkegorden slet. Ingen Lade. Mur, klar Tegelmur.

Søgord, Knud [derover staar skrevet: Jørgen] Wrne; Fru Margret, Eiler Grubbis Dater. Ingen Børn. — Søgord Sø.
Søgords Mølle, 1 Quern, løbber aff Søen, Quakmølle.

Aar 1595, den 31 te Juli — eller den sidste — (kom fra Røkielde did, fra F. Margrets³) Begraffuelsze) visiterede jeg Kl. 9. Jomfrue Ane Wrne i Kirken. Otte hiemme, men var ikke i Kirke. Indbudt paa Gorden; Mad der Middag, Afften. Alt vel!
Aar 1605, den 29de Novbr. bleff Her. Nils Lunde Capellan til Søby oc Heden, dømpt fra Embide oc Øffrigheden at stande til Rette.

Biskop Jacob Madsens tekst i fri gengivelse

Nr. Søby

Der er 18, der betaler kirkeskat. Der er kun 1 landsby. Kirken får kirkeskat fra gården. Retten til at vælge præst hører til Søbysøgård, og det samme gælder degneembedet med tilhørende jord.
Jeg visiterede år 1590, den 27. marts kl. 3 om eftermiddagen. Jeg kom dertil fra Heden. Jeg fik middag hos herredsfogeden, Thyge. Pastor Oluf Graa, Højrup og Gestelev, var der sammen med mig. Overnattede der. Laurits, fogeden på gården, kom til aftensmad.
Pastor Laurits Poulsen, født i Tved, Dalby sogn ved Kolding. Har været kapellan ved Vor Frue i Odense, er 55 år, har været præst i Nr. Søby i 29 år. Han var syg af feber. En god præst, men han blander for meget latin ind i sin prædiken. Hans hustru, Anna, er fynbo og har tidligere været gift med hans forgænger. Hr. Laurits selv har en søn, Poul, som er meget forsømmelig og som går i Odense katedralskole. Han fik pryglestraf på skolen, fordi han for 14 dage siden var brudt ud af sin husarrest. Han forsøger at komme til København. Hr. Laurits har en datter, som er gift i Middelfart. Hun er dårligt forsørget. Han prædikede i Heden.
Degnen, Peder, har været ansat i 18 år. (Aflønning efter mængdemål).
Begge har godt skudsmål.
Kirken: den har tårn, og bagved er der bygget kor og en udbygning, som er begravelsesplads for Axel Urne, og som han lod bekoste. Fire vinduer i koret. 4 hvælvinger.
Herligt rødt loft med forgyldte stjerner på over koret. Altertavlen malet 1551 og fremstiller korsfæstelsen og røverne, og Kristi lidelseshistorie på fløjene. Forgyldt alterkalk og disk til brødene. 1 sort og 1 rød messehagel af fløjl. Herlige messeklæder. 2 kobberstager. Koret er på begge sider 3 alen bredere end kirken. Der er opstillet nyt panel og langs med det er der herlige fyrretræssæder hele vejen rundt.
Døbefonten står nede ved koret. Hans faders Knud Urne’s og moders ligsten, og hans farfaders. Prædikestolen står neden for koret. Det er en gammel, udhugget stol. En herlig, hvælvet kælder. Der er ingen træer på kirkegården, dog uden om. Kirkegården er dårlig. Ingen lade. Mur, ren teglstensmur.
Søbysøgård, Jørgen/Knud Urne, fru Margrethe, Eiler Grubbes datter. Ingen børn. – Søbysøgård Sø.
Søbysøgårds mølle, 1 kværn, løber ved hjælp af søen, er en lille mølle.

År 1595, den 31. juli – eller den sidste – kom jeg dertil fra Rødkilde, hvor jeg havde været til fru Margrethes begravelse, og jeg visiterede kl. 9. Jomfru Ane Urne var i kirke. Der var otte hjemme, men de var ikke i kirke! Indbudt til Søbysøgård, og fik både middagsmad og aftensmad der. Alt vel!
År 1605, den 29. november, blev pastor Nils Lunde, kapellan i Nr. Søby og Heden, frataget sit embede og stillet for retten hos øvrigheden.

Velkommen i kirken – Se billeder af en tur ind i kirken

Kirkens ydre

Da biskop Jacob Madsen kom til Nr. Søby på visitats (inspektion) d. 27. marts 1590 stod kirken næsten som vi kender den i dag, i hvert fald hvad det ydre angår. Han har tegnet kirken, tilsyneladende fra nord, men muligvis er tegningen spejlvendt. Øst for koret tegner han en lille udbygning og den er lidt af en gåde: der er ingen spor af den og den forekommer arkitektonisk urimelig. Måske har Jacob Madsen, som jo ikke var professionel tegner, ladet sig forvirre af korets affasede (»afskårne«) hjørner og af korets dobbelte funktion som kor og gravkapel. Man kan ikke sige noget præcist om, hvornår kirken er bygget. Men bygningen selv fortæller, hvad der er den æIdste del, nemlig skibets to østlige fag uden hvælvinger. Her er kampestensfundamentet ret højt, pillerne står på utilhuggede sten og murværket er munkesten lagt i »munkeskifte« (to løbere på langs og en binder på tværs). Under taget løber der en »trappefrise«. Der er spor af tre vinduer: oppe under frisen ses tre munkestensstik (buer over vinduer), to mod syd og ét mod nord. På nordsiden kan man endda se hele det gamle vindues omrids. Kravler man den lange vej fra klokkerummet hen over skibets loft til loftet over koret, vil man se en meget smukt muret gavl af munkesten, som muligvis har afsluttet den ældste bygning.

De anvendte mursten tyder på, at denne del af kirken er bygget i 1200-tallet.
I den senere middelalder er kirken blevet udvidet med to fag mod vest. Murværket er fortsat af munkesten. Under taget løber der en »savsnitfrise«, som på nordsiden fortsætter et stykke ind på tårnet. Dette tyder på, at tårnets fundament er påbegyndt ved samme lejlighed. På sydsiden er der i murværket spor af ét munkestensstik og den nuværende dør ind til kirken sidder formentlig i samme leje som den oprindelige dør. Mod nord kan man se omridset af kvindedøren. Krydshvælvingerne må være bygget op i perioden derefter.
Det krydshvælvede tårnstokværk er ret kraftigt, oven over dette springer murene tilbage og det i forhold til fundamentet ret lille tårn når lige fri af kirkeskibets tagryg. Man må antage, at tårnet er bygget mindre end oprindeligt planlagt. Det er sandsynligvis fuldført omkring år 1500.
Det store og brede kor er ifølge Jacob Madsen bygget af Axel Urne, der døde i 1577. Det kan med sikkerhed dateres til midten af 1500-tallet. Koret er bygget af store sten i krydsskifte med affasede hjørner og højt, tegltækket valmtag.
Kirkens ydre har ikke ændret sig større siden 1500-tallet. Korets vinduer synes at være fra 1700-tallet og sidder tilsyneladende hvor de oprindelige, mindre vinduer sad, men skibets vinduer er af nyere dato. De er større end de oprindelige og sidder noget lavere, tre vinduer i sydsiden og to i nordsiden, det ene hvor kvindedøren i sin tid var. Desuden to vinduer i tårnrummet. Disse vinduer er lavet i den såkaldte »spidsbuestil«, en type vinduer der efterligner den middelalderlige gotik, men som er fra slutningen af 1800-tallet. Våbenhuset er antagelig bygget i samme århundrede af små mursten.
Kirken hørte ind under Søbysøgård indtil 1932, hvor den gik over i offentlig eje. Det er ejerne af gården, der har sat deres præg på kirken og det voldsomme kor vidner om, at dets bygger, Axel Urne, ikke var nogen tilfældig herremand. Han var i en lang periode rigets kansler, d.v.s. kongens førsteminister, og han har ved dette kirkebyggeri sat noget af et monument over sig selv og sin familie.

Betragter man kirken fra nord er det næsten som om kirken er ved at knække: det lave og tunge tårn i den ene ende og det store brede, næsten påhægtede kor i den anden ende. Og imellem disse yderpunkter et langt, lavt kirkeskib, hvis fundament ligger højere end både tårnets og korets.

Næste | 3 | 4 | 5 | 6