Aase Reffstrup, Lokalarkivet i Nørre Søby, holdt efter invitation af bestyrelsen nedenstående ”festforelæsning’” ved jubilæumsfesten i ”Huset” den 23. oktober 1993. (Billeder tilføjet ved publikationen her)
Nørre Søby Forsamlingshus – 100 år (1893 – 1993)
Så er der ”historie-time”! – Men tag det roligt; det er ikke jer, der skal høres – og det skal heller ikke vare 1 time!
Ved mærkedage er der tradition for et tilbageblik, og jeg siger TAK til Forsamlingshusets bestyrelse, fordi Lokalarkivet får lejlighed til at fortælle, hvad vi ved om grundlaget for den forening / institution, som i år fylder 100 år: Nørre Søby Forsamlingshus – og som i dag fejres som ”i de gode, gamle dage”.
Det er med særlig glæde, jeg gør det, for jeg tilhører en generation, som endnu kan huske det oprindelige hus. Ja, fest i anledning af min dåb, min konfirmation og mit bryllup med Knud blev holdt der. Det gamle hus lå på Kirkesøvej på ”Trekanten” overfor slagteren. Der lå det i 66 år, blev så indhentet af udviklingen; et nyt blev bygget på Rosenvej, og det gamle revet ned. Det var i 1959.
Lad det være sagt med det samme: mit tilbageblik handler mest om det gamle hus. –
Kilde: Det Kongelige Bibliotek Luftfoto
Forsamlingshusbevægelsen i Danmark startede omkring 1870; men Nørre Søby var ikke blandt de første, der byggede forsamlingshus. Af gamle breve og protokoller kan vi se, at der var snakket længe om det: De unge pressede på for at få et sted at være med ”Legems- og Våbenøvelser”, sang, dilettant og Ungdomsforeningen. Men også ”de ældre” havde behov for et sted at kunne mødes. Danmark var også dengang ”Foreningernes Land” – det kan konstateres ved læsning af de gamle regnskabsprotokoller.
”Hvornår har Huset fødselsdag?” – er et spørgsmål, jeg ofte er blevet stillet. Og jeg har svaret: 1. eller 5. december 1893 – på grundlag af lovenes datering og den første generalforsamling, der er refereret. Det var ikke en stiftende generalforsamling – det begynder med et færdigt hus; regnskabsprotokollens indtægtsside begynder med følgende poster:
Tilovers fra Byggekapitalen: kr. 13,06 – Ved Indvielsen af Huset indkom: kr. 13,50.
Der må have været en ”planlægningsfase”, som vi ikke kendte noget til. Her faldt imidlertid nogle vigtige brikker på plads i løbet af sommeren. En kladde til en invitation til tegning af aktier eller bidrag, udfærdiget af pastor Wittrup, er kommet for dagens lys, og den lyder sådan:
”Da der er mange her i Sognet, som ønsker, at der skal bygges et Forsamlingshus her i Nr. Søby, enten paa den saakaldte Exercerplads eller paa en anden passende grund i Byen, bedes de, som ville bidrage til et saadant, at tegne sig paa nedenstaaende Liste (hvad enten de vil tegne sig som Garanter for en navngiven Sum eller indbetale en Sum). – For at Alle, som har Interesse for ovenstaaende Sag, kunne deltage, har man tænkt sig, at man kunne tegne sig for Aktier á 5 kr.
Naar der er tegnet saa stort et Beløb, at Husets Opførelse kan betragtes som sikret, vil et Møde blive afholdt, som vælger en Bestyrelse, der vil have at udarbejde Forslag til Husets Størrelse og Indretning, og til Love for dets Benyttelse, ligesom den bemyndiges til at træffe de fornødne Laan.” (udateret)
Der var også tegning af det påtænkte Hus, grundrids og angivelse af placering. Heraf kan vi slutte, at ”Exercerpladsen” var den grund, hvorpå Huset blev bygget i 1893. ”Exercerpladsen” lyder jo noget militaristisk i vore øren i dag; men vi må her huske på, at Skytteforeningerne florerede i sidste del af 1800-tallet. Og hele ideen med Huset rummes i lovenes §1, som lyder:
”Formålet med Forsamlingshuset er, at tilvejebringe et passende Lokale til Afholdelse af Foredrag, Forhandlingsmøder og Sang, samt til frivillige Legems- og Vaabenøvelser, for Nørre Søby Sogns Ungdom. Med Bestyrelsens Samtykke kan det ogsaa afbenyttes til Møder af kommunal Art, samt ved festlige Lejligheder. I det hele skal det kunne nyttes ved hvilket som helst Foretagende, der kan anses at være til Fremme for Folkets aandelige og materielle Velvære. Det maa ikke bruges i socialistisk, samfundsopløsende, fritænkerisk eller religionsforstyrrende Øjemed.”
I bemærkede nok den sidste sætning: ”socialistisk, samfundsopløsende, fritænkerisk eller religionsforstyrrende Øjemed”. – Ved en generalforsamling i 1931 ændredes ”socialistisk” til ”kommunistisk”; det skete efter at Socialdemokratiet havde overtaget regeringsposten. Det var i øvrigt – så vidt jeg har kunnet se – den første vedtægtsændring i Nørre Søby Forsamlingshus’ love fra 1893.
Tilbage til begyndelsen: Invitationen til tegning af aktier blev efterkommet, og 75 andelshavere tegnede 871 andele á 5 kr.; der blev lånt 4.150 kr. i Faaborg Spare- og Laanekasse. Huset blev bygget af lokale håndværkere – de samme som byggede Brugsen året før. Og den 6. december 1893 kl. 4 om eftermiddagen blev Huset indviet. Præsterne Wittrup, Nørre Søby, og Hansen, Sdr. Næraa, talte.
Saa begyndte Husets liv – med møder af forskellig art, juletræ, høstfest og i 1905 holdt man det første Andespil – med få undtagelser kørte det frem til 1971. Ifølge protokollerne var der en lille pause; så prøvekørte man Banko-spillet i 1976 – og man kan vist roligt sige, at det i dag er en af grundpillerne i Husets økonomi.
Det gamle hus var også rammen om et utal af familiesammenkomster, i glæde som i sorg; koncerter (for Nørre Søby havde også en Musikforening), danseskole, baller, lysbilleder – og filmforestillinger, før byen fik en biograf [i 1948]. Og under 2. Verdenskrig var der Alsang. Her må jeg lige nævne, at Huset også var mødested for Frihedskæmperne den 5. maj 1945, inden de blev kørt til opgaver i og omkring Odense.
Jo, der var liv i det gamle forkætrede hus – mange sagde, ”Hvor er det grimt”; men det var nu byens hus, og det blev flittigt brugt. En ting kan jeg ikke lade være med at nævne her: mange har fotograferet ”Partier fra Nørre Søby” (Kirken, Søbysøgård, Brugsen, Møllen, Skolen, Gadekæret m.m.) – men jeg har aldrig på et postkort set ”Forsamlingshuset”, sådan taget for sin egen skyld. I Lokalarkivet eksisterer 1 – ét – foto af Huset i sin helhed (antagelig fra 1958), udlånt af Frederik Ellegard i 1987. Ved samme lejlighed er der taget billeder inde i Huset, i anledning af at det var pyntet på traditionel vis med blomster og neg i ribberne og over vinduerne, klar til den sidste høstfest i det gamle hus – en lille perle i Nørre Søbys historie. [Billeder gengivet i SOGNET, 3/1987, kopi vedlagt]. – Ellers optræder Huset i fotografisk henseende som baggrund for gymnaster, dilettanter, bryllupsgæster m.m.m. – Og jeg vil da gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at Lokalarkivet meget gerne hører, om der gemmer sig noget om det gamle hus i skuffer og skabe.
Når I nu i løbet af aftenen går ud på toiletterne med al den almindelige komfort, som hører til i dag, så værdsæt det, og giv det en tanke, at en retirade, som det dengang hed, ikke var en selvfølge. Faktisk havde Huset eksisteret i 10 år, før følgende stod at læse i protokollen (altså i 1903); ”Savnet af en Retirade ved Huset bliver stadig mere følelig. Udvalg nedsat, skal udarbejde planer og overslag til opførelse af en sådan.” 14 dage efter fremlagdes 4 forslag (til 214 kr., 190, 180 og 25 kr.). Alle forkastedes, og ”sagen henvist til behandling senere”. – Det varede helt til 1926, hvor tømrer Peter Hansen, Radby, fik sit tilbud på kr. 385 antaget. Året efter blev det vedtaget at plante ca. 20 stedsegrønne træer om bygningen.
Jeg vil overlade til hver enkelt at svare på spørgsmålet: Hvad gjorde man i de mellemliggende 33 år ??? [Det blev senere uddybet, så jeg har en forklaring på spørgsmålet. Overfor Huset lå en mark med et buskads, og på den anden side af Landevejen lå en gård, hvis staldbygning var let tilgængelig. Gårdejeren, som ellers kunne være lidt brysk, accepterede stiltiende, at grebningen også blev brugt af gæster i Huset!]
Forsamlingshuset har haft mange engagerede formænd gennem tiderne. Møller Kresten Hansen styrede Huset gennem de første 6 vanskelige år; derefter fulgte en vifte af Nørre Søby-borgere i formandsstolen. Det vil føre for vidt at nævne alle ved denne lejlighed. Dog bør en nævnes, synes jeg: den sidste formand for det gamle hus, som også tog et par år med i det nye: Cykelhandler Frederik Ellegaard (som døde i 1988). Når jeg har talt med bestyrelsesmedlemmer fra den gang om planerne for det nye hus og realiseringen af samme, så har jeg flere gange fået svaret: ”Det var jo Ellegaard, som var sjælen i det foretagende”. – Så lad os da sende en tanke til Ellegaard og alle de andre formænd og bestyrelser, som har holdt sammen på det gamle hus og sørget for, at det blev erstattet af et nyt tidssvarende. Det hus, som vi er i i dag, som allerede har 34 år på bagen – næsten på dato. Det blev indviet den 28. oktober 1959, kostede kr. 181.220,65.
For bestyrelserne i det nye hus – som for dem i det gamle – har pligterne bestået i at få Huset til at fungere: fastsætte leje af lokalerne, planlægge driften. De gamle protokoller – såvel som de nye – fortæller deres tydelige historie om aldrig ophørende reparationer, små såvel som store, forbedringer, kampen om at få økonomien til at hænge sammen. – Efter kommunesammenlægningen [for NS’s vedkommende i 1966] blev der i 1969 forhandlet med Årslev kommune om overtagelse af Huset, driftstilskud o.l., og Huset kom ind i mere smult vand.
En nyskabelse i Husets liv bør også omtales: den årlige Julemesse, som der blev taget initiativ til i 1986. Formål: at skaffe midler til hjælp til indkøb af nye stole. Den blev en stor succes, som siden er fulgt op. Altid med det formål: at forbedre Huset. – ”Hjælp til Selvhjælp” vinder også genklang hos kommunen.
På Lokalarkivets og egne vegne ønsker jeg alt godt for Huset i de kommende år – 200 års jubilæet er der nok ingen af os, der oplever – det kunne ellers være sjovt at se, hvordan man i 2093 opfatter ”klædedragt som for 100 år siden” [som invitationen lød på] – der ville nok være mange mini-mini-skørter og cowboybukser!
Tiden løber – jeg kunne blive ved længe endnu – men det kan I ikke holde til, så nu skal i få fri. Tak for god ro og orden i ”Historie-timen”.
Aase Reffstrup
Bemærkningerne i [ ] er tilført i dag, 2004-04-23