Foreninger

Nørre Søby Brugsforening – 2

Af

2. Bygningen

I opslaget om foreningens stiftelse var et billede af den første uddeler, Anna Marie Nielsen, 1892 - 1896, foran den nyopførte bygning. Se opslaget.

Anna Maries søster, Johanne Nielsen, tager over fra 1896 til 1898. Her er hun foran bygningen.

1908 - 1909 ser brugsen næsten uændret ud. Der er kommet et vindfang på indgangsdøren.

I 1914 er der kommet en lagerbygning mod vest (i retning af Odensevej).

Her har vi samme parti fra et postkort omkring 1928.

Fra 1934 har vi tegningerne til en udbygning. Her kan vi se, både hvad der var, og hvad der bliver bygget til.

De nye vægge er markeret med kraftig sort farve, så lagerbygningen blev forlænget mod Odensevej og bagud fra Røjlevej

Denne udvidelse ses på et luftfoto fra 1939. Der er endnu ingen bebyggelse på den anden side af Røjlevej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et postkort fra 1942.

Et billede fra 1950.

Luftfoto fra 1955. Nørre Søby bageri er kommet til (i højre side af billedet)

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lidt tydeligere her på luftfotoet fra 1956 fra den anden side.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et overbliksbillede fra 1956.

Nørre Søby Brugsforening

Af

1. Begyndelsen

D. 2.marts 1892 blev der blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri afholdt et møde om oprettelse af en forbrugsforening. Mødet var godt besøgt, og der var en positiv stemning for oprettelsen af en forbrugsforening.
Da anlægget skulle være så billigt som muligt, blev det foreslået, at udleveringen skulle ske fra en tilbygning til mejeriet (nuværende Odensevej 47) ud mod landevejen - og at uddeler blev mejeristen. En ulempe herved var jo, at mejeristen først og fremmest skulle passe mejeriet. Men med et forslag om at placere udleveringstiden fra 1 til 9 eftermiddag (13 - 21) mente man at have løst problemet.

Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen og til at udarbejde vedtægter.

D. 8. marts 1892 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor næsten alle mejeriets interessenter samt en del af sognets øvrige beboere var til stede. Efter en lang og skarp debat, hvor der især var modstand mod lokaler i en tilbygning til mejeriet og mod den ”skæve” åbningstid, blev følgende vedtaget:

  • Udvalgets forslag til vedtægter
  • At bygge 6 alen til mejeriet ud mod landevejen. Udbygningen indrettes til udsalgs- og varelokaler

48 medlemmer tegnede aktier i foreningen for i alt 770 kr.

Her kan du se en komprimeret beskrivelse af tilblivelsesforløbet. De enkelte punkter uddybes længere nede i opslaget.

Brugsforeningen

Møde om oprettelse af en forbrugsforening blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri
Der afholdes stiftende generalforsamling. Vedtægterne vedtages, og det vedtages, at bygge udsalgs- og varelokaler som en tilbygning til mejeriet. Bestyrelsen bliver udvalgets 5 medlemmer.
Der afholdes en ny generalforsamling. Man vil fortsætte med foreningen, men ophæver beslutningen om at bygge til mejeriet. Bestyrelsen udvides med to medlemmer.
Der er skaffet jord på Røjlevej, skråt over for møllen. Bestyrelsen accepterer forslag til samlet entreprise på 1.580 kr. Der ansættes en udleverer/uddeler, Anna Marie Nielsen, til 225 kr om året
Det økonomiske bringes i orden med aftale om lån af 3.000 kr
Et bestyrelsesmøde skaffer yderligere lån på 1.000 kr
Fragtkørslen til og fra foreningen besluttes. Det besluttes, hvilke handlende, der skal levere til foreningen
Udsalget fra foreningens butik begyndes
Bestyrelsen gennemgår og godkender bygningen. Håndværkerne kan få deres tilgodehavender.

Vedtægter 1930

Udgaven her er fra 1930, men indeholder den oprindelige tekst som vedtaget i 1892 med en enkelt tilføjelse fra 1930 om behandlingen af uoverensstemmelser mellem et medlem og bestyrelsen, hvis man ikke kan nå frem til en mindelig ordning. Behandlingen kan ikke ske ved en domstol, men alene ved den af brugsforeningerne oprettede voldgift, hvor afgørelsen er endelig.

Der er en bestemmelse om at medlemmer, der ikke fyldt 25 år, ikke har stemmeret på generalforsamlingerne. Bestemmelsen opretholdes altså i 1930, selv om myndighedsalderen fra 1922 er 21 år.

Myndighedsalder i Danmark
Fra 1834            25 år
Fra 1922            21 år
Fra 1969            20 år
Fra 1976            18 år

En lille praktisk bestemmelse: Uddeling skal helst ske mod kontant; der kan dog ydes medlemmer kredit på op til 2/3 af deres indskud, men ikke over en måned.

Der blev valgt en bestyrelse, der bestod af udvalgets medlemmer:

  • Lærer J. Prüsz (næstformand)
  • Gårdejer R. Rasmussen
  • Gårdejer Henrik Hansen
  • Husmand J. Fr. Larsen
  • Gårdejer J. Hansen (formand)

D. 30. marts 1892 afholdes der så en ny generalforsamling. Man vedtog at fortsætte med foreningen, og beslutningen om at bygge til mejeriet ophæves. Bestyrelsen udvides med to medlemmer:

  • Gårdejer Niels Mathiasen
  • Gårdejer Hans J. Hansen

Bestyrelsen får til opgave at købe jord og bygge de til foreningen nødvendige lokaler - og på foreningens vegne at skaffe de nødvendige penge hertil.

Efter en del forespørgsler ender det med, at Henrik Hansen afstår et areal på 12.000 kvadratalen (ca. 4725 m2) til en pris af 400 kr beliggende på Røjlevej (dengang Røjlegyden) skråt over for møllen.
Foreningen får aftaler med murer Johan Rasmussen, Allested Mark, om udarbejdelse af tegning og overslag. Der træffes aftaler om grus, kalk og mursten til murerarbejdet.

Foreningen ansætter sin første uddeler/udleverer, Anna Marie Nielsen, der her ses foran den nye brugsforening på Røjlevej.

Anna Marie Nielsen foran den nyopførte brugsforening
  • Hun antages for et år ad gangen med ¼ års opsigelse fra begge sider
  • Butikken skal holdes åben i de tidsrum, bestyrelsen beslutter
  • Lokalerne skal holdes vel rengjorte, og lys og ild skal omgås med forsigtighed
  • Foreningens varer skal behandles med den største renlighed og orden
  • Uddeleren skal holde sig selv med det til husholdningen vedrørende
  • Der skal stilles en kaution på 1500 kr som sikkerhed for varer og kontanter
  • Der tilstås 50 kr til ildebrændsel. Det er uddelerens pligt at holde udsalgslokalet opvarmet efter bestyrelsens bestemmelser
  • Uddeleren fører det daglige regnskab, der skal føres nøjagtigt og med let læselige tal
  • Foreningen leverer den nødvendige belysning
  • Bestyrelsen forbeholder sig ret til at benytte et værelse til sine møder

På bestyrelsesmødet d. 23. april 1892 vedtages at acceptere et forslag til samlet entreprise fra tømrer Rasmus Pedersen, Nørre Søby, til 1.580 kr.  - billigste tilbud.
En anden vigtig beslutning på mødet var uddelerens løn. Man enedes om 225 kr pr. år. Som nævnt ovenfor 50 kr. til brændsel og fri belysning. Der tilstås endvidere 1% i svind.

På bestyrelsesmødet d. 24. maj 1892 bringes det økonomiske på plads:

  • Tømrer Rasmus Nielsen (fra sognet) låner foreningen 2.000 kr.
  • Gårdejer Niels Mathiasen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.
  • Gårdejer Rasmus Rasmussen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.

De 3.000 kr skønnes at være tilstrækkeligt til at gennemføre byggeriet. Pengene modtages til den kommende juni termin og forrentes med 4% p.a. fra den dag, de modtages.

På et bestyrelsesmøde d. 18. juni er byggebudgettet igen på dagsordenen. De 3.000 kr er ikke helt nok, og fra bestyrelsen bidrager Gårdejerne Henrik Hansen og Niels Mathiasen hver med et lån på 500 kr.

Der afholdes ny generalforsamling d. 28. juni 1892. Her blev fragtkørslen tilstået boelsmand Lars Rasmussen, Nørre Søby Mark, for 37 øre pr. 100 pund. Foreningen får valgt to revisorer.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges, hvilke handlende, der skulle levere kolonial, vin, tobak, isenkram, reb, manufaktur, brændevin, glas og porcelæn.

Den 12. juli 1892 begyndes udsalget fra foreningens butik.

På bestyrelsesmødet d. 2. august 1892 tages bygningen i øjesyn. Den godkendes, og formanden bemyndiges til at udbetale håndværkerne deres tilgodehavender.

Nørre Søby Brugsforening er en realitet og fungerer nu fra 1892 til den endeligt må lukke 30. november 2010.

Med driften følger også pligten til skatteafregning. Vi har Brugsens første skattekvitteringsbog.

Den første post er fra april 1893.

I de 118 år Brugsen eksisterede i Nørre Søby, nåede den at have 15 uddelere:

Uddelere Brugsen

1. uddeler. Maj/juni 1892 - 1896
1.1.1896 - 1.5.1898
1.5.1898 - 1.5.1900
1.5.1900 - 1.1.1901
1.1.1901 - 1.5.1907
1.5.1907 - 1.5.1942
1.5.1942 - til sin død 16.2.1948
Overtager efter mandens død 16.2.1948 - 1.10.1948
1.10.1948 - 1.4.1984
1.4.1984 - 1.7.1996
1.7.1996 - 14.12.1998
14.12.1998 - 2001
2001 - 2007
2007 - 2009
Sidste uddeler. 2009 - 30.11.2010

Nørre Søby Brugsforening – 5

Af

Billedet øverst på siden er fra omkring 1961.
Brugsens medlemmer havde en kontrabog, hvor medlemmernes køb af varer blev skrevet op. Den var medlemmets bevis for varekøb og for kontrol, når dividenden (medlemsbonus) skulle udbetales. Arkivet har nogle kontrabøger. Her er gårdmand Rasmus Madsens (gårdmand på Lindely) kontrabog fra 1940.

I telefonbogen fra 1935 for Nørre Søby er der 150 abonnenter - og ganske rigtigt: Brugsen har telefonnummer 26.
Se listen her (åbner i nyt vindue/nyt faneblad)

Og hvad købte man så? Her er kontrabogens første side (Rasmus Madsens kontrabog fra 1926).

Priserne er anført i øre - det var andre tider.

1 Kontrabog
Papir
1 Æ Zebra
2 kg Farin
2 kg Soda
Hjortsal
Natron
Sukat
2 kg Melis
(*) 1 kg Marz??
1/4 kg Kaffe
1 Slikpind
2 kg Soda
1 Almanak
(**) 30 ??????
1/4 kg Uldgarn
6 Penne
1/4 kg Sagogr.
1 pk. Rosiner
Bolsjer		50
35
40
96
12
05
10
50
104
166
128
10
24
32
60
250
18
13
65
05

Det stemmer fint med, hvad vi tidligere har berettet om Rasmus Madsen som en meget skrivende person, at der købt både papir og penne (altså stålpenne til et penneskaft). Læs mere om Rasmus Madsen - søg på navnet i søgefeltet øverst til højre.
1 Æ Zebra er en æske Zebra ovnsværte. Se billedet herunder af en reklame fra Samvirke 1938. Kakkelovne og komfur skulle jo være pæne.

"Hjortsal" er nok hjortetaksalt til bagning. Det er også købt sammen med natron.
(*): Svært at læse- Marz??
Her er stedet i forstørret udgave:

(**): 30 ????? - ja hvad?

Her kommer første side fra Rasmus Madsens kontrabog 1940

1 Kontrabog
2 kg Melis
1 kg 33 (*)
1 kg Melis
100 g isvafler
½ kg Kaffe
1 Varmdunk
1 kg Sæbe
1 kg Soda
1 Nap
1 Persil
Blaaelse
4 l petroleum
1 p Tændstikker
1 kg Melis
1 kg 33
Gær
Bolsjer
1 Ata
60
92
126
46
18
210
290
90
17
85
95
12
92
22
46
126
05
10
25

En ny kontrabog har altid anskaffelsen af selve bogen som det første - 60 øre kostede den.

Der er en vare med en (*). Den kender jeg ikke.
Ellers er mange af varerne de samme som vi bruger i dag.
(*):  "1 kg 33" ved jeg dog ikke hvad er. Er der nogen, der kan hjælpe? Skriv gerne i kommentarfeltet nederst på siden. Det er købt en gang mere på samme side - også denne gang sammen med 1 kg melis.
Her er teksten i forstørret udgave:

Der er købt en række rengøringsmidler. Sæbe, soda, persil, blåelse - og Nap.
"1 Nap" er ikke et nap i kinden eller bagi. Nap er Brugsens mærke af sæbespåner. - vist i en reklame fra Brugsforeningsbladet (Samvirke fra 1945) nedenfor.
Blåelse (eller blånelse) blev brugt til hvid (koge)vask. Det fjernede det gullige anstrøg, som vasketøjet kunne få, og gav det et mere hvidt, lysende udseende.

Der har også været plads til lidt lækkert: isvafler og bolsjer

Den sidste post, Ata, er et skurepulver.

Uddeleren førte en Andelsbog, hvor medlemmernes årlige køb blev noteret, og deres dividende udregnet. Her har vi siden for skomager Hans Jørgen Pedersen - en person, vi tidligere har omtalt her

Hans Jørgen Pedersen havde en andel på 10 kr, der gav et fast beløb på 50 øre til dividenden.

Årets indkøb ("Beløb for Varer") varierer selvfølgelig, men der bliver også brugt forskellige procentsatser til udregning af "% af varer". Procentsatsen bestemtes af generalforsamlingen, når årets resultat var kendt. Men den står altså ikke særskilt anført her. Udbytte-procenterne har i perioden 1905 - 1925 varieret mellem 7% og 13%.

Kontrabogen var ikke kun til regnskab. Bogens sider var adskilt med lyserøde ark med reklamer. Her har du en oversigt over reklamerne for FDB's produkter i 1940 fra Rasmus Madsens kontrabog. Der er overaskende mange reklamer for tobaksprodukter (set med nutidens øjne).

BilledShow

Klik på x'et øverst til højre på det første billede, der vises efter klik på et af de små billeder. Vælg de to skrå pile for store billeder ELLER vælg de 4 skrå pile for fuldskærmsvisning. Step igennem billederne med ">" eller "<" til venstre eller højre på skærmen - eller vælg et billede fra striben øverst i skærmen

40-år med byfest

Af

Rebussen ovenfor har relation til en af de vigtige forudsætniger for byfesten i Nørre Søby - se mere nedenfor. Byfestens 40-års jubilæum skulle have været fejret i denne sommer - men så kom corona-virussen. Den gav bl.a. forsamlingsrestriktioner og medførte, at man valgte at aflyse byfesten i 2020. Det blev bl.a. bekendtgjort i Facebook-gruppen "Os fra Nr. Søby", og på trods af opslagets dato, så er den god nok.

Arkivet har tidligere bragt noget om byfesterne, fx denne artikel skrevet i anledning af 25-års jubilæet. Se artikel her

Tanker om byfester i nyere tid har deres oprindelse i 1978, hvor der dannes en borgerforening. Efter borgerforeningens dannelse omdeles et lille skrift til beboerne med forklaring om, hvad den nye forening står for.

Du kan læse det lille skrift her (Åbner i nyt vindue/nyt faneblad)

I skriftet er der en indmeldelseskupon, og man kunne deltage i en konkurrence om 2 gavekort à 50 kr til Nørre Søby Brugs ved at løse rebussen på kuponens bagside. Du kan prøve kræfter med rebussen her.

I 1980 begyndte borgerforeningen at arrangere byfest. Programmet for den første byfest i 1980 kan læses her (Åbner i nyt vindue/Nyt faneblad)

Programmet har forholdsvis mange sider med reklamer fra lokale virksomheder, der støtter arrangementet. De er medtaget far at vise den store opbakning der var - og fortsat er - fra virksomheder til at støtte gode lokale initiativer.

Programmet for 1981:

I 1983 er det Borgerforeningen sammen med Nørre Søby Boldklub, der står for arrangementet. Programmets første side:

Og her har du programmet for byfesten 1983

Og så fra 1985 og frem er der en Byfestkomite, der står for årets byfest. Komiteen er først stiftet d. 4. november 1985, men har alligevel fungeret og underskrevet programmet for byfesten 31. maj - 2. juni 1985.

Programmet for 1985

Det var en lille rundtur i noget af det materiale, som arkivet har om byfesterne. Du er meget velkommen til at besøge os i arkivet for selv at se dette eller andet, du måtte være interesseret i. Du skal dog lige vente til vi åbner igen efter corona-nedlukning og sommerpause.

Byfesten har sin egen hjemmeside, hvor der findes billeder og programmer - programmer/byfestblade 2002 - 2019.

Landsbyen og Ungdomsfængslet

Af

Ud over naboskab, sport, møder hos købmand, brugsforening, slagter m.m. har der også på foreningsniveau været relationer mellem landsbyens “almindelige” beboere og Søbysøgårds funktionærer. Se fx her fra gymnastikforeningens forhandlingsprotokol for 1955:

hvor man sammen med funktionærforeningen beslutter at opføre et dilettantstykke: “Himlen har ingen tagrender”.

Forhandlingsprotokollen og de originale billeder fra forestillingen kan ses i lokalarkivet – så kig ud til os.

Du kan få et kig på materialet om forestillingen her

Nørre Søby Lokalarkiv – 40 år

Af

6. september 1978 blev der i præstegården holdt stiftende møde i det, der blev til Lokalhistorisk arkiv for Nørre Søby Sogn.

Fra Lokalarkivets begyndelse

Billedet viser øverst foldning af arkivkasser, der var et af de mange praktiske gøremål, der skulle på plads, inden arkivet kunne officielt åbnes og modtage gæster. Det er det, du ser på det nederste billede, hvor arbejdsgruppen står parat til at modtage gæster d. 19. september 1980.

Du kan læse mere om starten her

Arkivets nytårsskrift 1998 om de første 20 år (Åbner i nyt vindue / nyt faneblad)

Du kan læse mere her “Tilbageblik ved en 40-års fødselsdag”

Snerydning

Af

Snerydning / Snekastning

Hvad er det?  De senere år har der ikke været så meget brug for den disciplin – og når det har været påkrævet, er det noget kommunen tager sig af.  Det var det også i sognerådenes tid.  En snefoged blev udpeget, og han skulle indkalde snekastningspligtige til at varetage snerydningen indenfor det udpegede område, de offentlige veje. Han fik lister over de snekastningspligtige i sognet .  Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938.

Hvordan det er grebet an i Nørre Søby, kan man sikkert læse i sognerådets forhandlingsprotokoller – de befinder sig på Rigsarkivets Odense-afdeling (det gamle Landsarkiv i Jernbanegade), så det må vente lidt.  Men arkivet har fået en lille protokol, som fortæller om ”Nr. Søby Marks Sneplovforening”; den kom til os for flere år siden, og Bernhard Nielsen kunne fortælle meget mere om denne forening. Se Beskrivelse og foreningens regnskab. Det var det gæve folk på marken, som tog sagen i egen hånd – sluttede sig sammen og fik bygget en sneplov til de små veje derude. Formedelst 145 kr. – vi befinder os omkring 1930, og krisen er ved at krasse. For at få lidt relation til prisen fortalte en nabo, at en dagløn var 3-4 kr., og at en ko, solgt til slagtning, havde indbragt 39 kr.. Set i det perspektiv er 145 kr. et anseligt beløb.

Her er et billede fra Nørre Søby 1. januar 1979 taget af Benthe Danielsen.

Se alle Benthe Danielsens billeder i billedgalleri

Se vinterfilm fra Faaborg 1945 (Åbner i nyt vindue/ny fane)

I Dansk Vejtidsskrift, Nr. 6, December 1938, side 4 – 17 incl., findes en (udførlig!) gennemgang af loven. Den tilhørende cirkulæreskrivelse findes samme steds på dokumentets sider 39 – 45. (åbner i nyt vindue/ny fane).
Denne oversigtsartikel, (åbner i nyt vindue/ny fane) siderne 24 – 26, også fra Dansk Vejtidsskrift, December 2007, giver et fint overblik over snerydningsforholdene omkring besættelsestiden.
I en artikel fra Randers Amtsavis skrevet 2016 af ARKIVAR TINA KNUDSEN JENSEN , RANDERS STADSARKIV gives et fint overblik over emnet. Læs artiklen