Nørre Søby skole

Billedet i toppen er fra 1993, det år hvor den gamle skolebygning fra 1882 blev revet ned.
Den først kendte skole i Nørre Søby lå på Kirkesøvej 22. Vi er her i sidste halvdel af 1800-tallet, og Kirkesøvej 22 var dengang bolig for degnen, der også havde en undervisningsforpligtelse. En egentlig undervisningspligt har eksisteret i Danmark siden 1814. De første mange år var der talrige muligheder for at omgå denne pligt, for børn var i mange hjem - de mindrebemidlede og mange familier på landet - en nødvendig arbejdskraft i husholdningen, familievirksomheden eller landbruget. De kom derfor ikke i skole, hvis der var behov for deres indsats hjemme.

Det ældste billede med skolens bygninger på arkivet er fra ca. 1900. På et par elevbilleder fra 1890’erne kan man kun se en mur med nogle vinduer som baggrund.

Foto taget fra Røjlevej.

Foto taget ud mod Røjlevej. Det er frk. Hoffmann på billedet (Mere om hende senere)

Allerede fra 1876 er der imidlertid et ønske om at få flyttet skolen til et mere centralt sted i sognet. Det hænger sammen med udflytningen af gårde fra midten af 1800-tallet. Indtil da havde næsten alle ejendomme ligget omkring Søby Bygade (nuværende Odensevej) med kun enkelte gårde og ejendomme beliggende ved sognegrænserne. Det ændrede sig i takt med udflytningen, så flere fik længere afstand til skolen ved siden af kirken. Ønsket blev først forsøgt syltet i sognerådet, men genfremsat igen i 1877, og da den gamle skole trængte hårdt til fornyelse, enedes man om opførelse af en ny skole.

Den ny skole blev bygget i 1882 og blev placeret på den nuværende Røjlevej 22. Årstallet sås på gavlen ud mod Røjlevej.  Den oprindelige skolebygning blev nedrevet i 1993, men inden fik man taget et billede af gavlen. Tallene 1882 kan ses endnu hos lokalarkivet.

Indtil omkring1950 lå den ensomt med en enkelt direkte nabo, det nuværende Røjlevej 24 på hjørnet af Røjlevej og Tværgyden. Det er huset med Dannebrog i bunden af næste billede - nu nedrevet. Nærmeste huse i byen var møllen og brugsforeningen i byens østlige udkant.

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Men skolen blev faktisk geografisk placeret nogenlunde midt i sognet, som det ses på billedet, hvor de røde linjer udspænder Nørre Søby Sogn og krydser hinanden i skolen.

I 1930’erne og 1940’erne tiltog behovet for en udvidelse bl. a. som en følge af skoleloven fra 1937. Der var behov for flere klasseværelser og faglokaler, sløjdlokale, skolekøkken, en ny gymnastiksal og bedre toiletforhold. Dog - 2. verdenskrig og besættelsen samt den efterfølgende knaphed på materialer satte en stopper for planerne, der først kom videre i 1951-1952. I 1952 blev hestestalden, den gamle gymnastiksal og latrinerne revet ned, og nybygningen tages i brug i 1953-1954.
I 1970’erne udvides med en aula og flere klasseværelser, og i 1993 blev den gamle bygning fra 1882 revet ned.

I 2007 lukkede Nørre Søby skole, og eleverne flyttedes til Carl Nielsen skolen i Nørre Lyndelse. Hvis vi sætter begyndelsen af skoler i Nørre Søby til 1814 med loven om undervisningspligt, så sættes der i 2007 punktum for 193 års skoletid i Nørre Søby - de første 68 år på Kirkesøvej 22, og de sidste 125 år på Røjlevej 22.

Den gamle skolebygning havde siden 1970 huset børnehaveklasser, der flyttedes til ”Regnbuen” på matriklen ved siden af. Ved skolens lukning overgår bygningerne helt til børnehave, førskolebørn og ungdomsaktiviteter. Dog får lokalarkiverne i Nr. Lyndelse og Nørre Søby i 2009 et par ledige klasselokaler ved Aulaen til deres aktiviteter. De tildeles – og arkiverne havde nogle år fået gode vilkår i disse og senere andre lokaler, indtil kommunen i 2023 klemmer de to arkiver sammen i delvis fælles lokaler med forringede lokalemæssige vilkår.

I et kommende opslag vil vi se på skolens lærere gennem tiderne.

Her følger en række billeder i kronologisk orden:

Vi har de to billeder fra omkring 1900 i opslagets begyndelse.

1911 Det er lærer Mogensen til højre på billedet (mere om ham senere)

1939 - luftfoto

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

1951 - luftfoto

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

1954 - luftfoto

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

1959 - luftfoto

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Omkring 1960 - måske tidligere. Før 1964

Ca. 1968 - eller lidt senere - luftfoto. 2 stk.

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling
Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

1982 - lodret luftfoto

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

2001 - lodret luftfoto

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

2007 - lodret luftfoto

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Odensevej 27 – Bank i Nørre Søby

Odensevej 27 er udstykket fra Odensevej 25 i 1965. Landbo-Sparekassen er køber. Udstykningen omfatter bl.a. det areal, der på billedet nedenfor er markeret som "Urtehave"

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Her følger en oversigt over bankvirksomheden i Nørre Søby.

ÅrstalTekst
?? - midt 1950'erneFyns Landmandsbank har en ugentlig bankbus på pladsen ved posthuset
Oktober 1959 - April 1966Landbo-Sparekassen havde lokale på Nørre Søby Kommunekontor på posthuset. 2 x 2 timer om ugen - senere 3 x 2 timer
April 1966 - Februar 1972Sparekassen Fyn alene på adressen (Odensevej 31) efter kommunesammenlægningen
16. februar 1972Sparekassen Fyn åbner filial på Odensevej 27
1973Sparekassen Fyn fusionerer med Bikuben under dette navn
1996Bikuben fusionerer med Girobank under navnet BG Bank
1. maj 1998BG Banks Nørre Søbyafdeling lukker - og der var ikke længere bank i Nørre Søby

Her følger nogle billeder fra 1989 af bygningen udefra og et par indefra.

Fra 1991 har vi dette lodrette luftfoto af grunden. (Du kan forstørre billedet ved at klikke på det.)

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Fra år 2000 har ejendommen været udlejet til beboelse med flere forskellige ejere i perioden til nu.

Her kommer to billeder uden datering. Det første nok omkring 1990 og det næste måske omkring 2017.

Vi slutter med et billede fra Google Street view fra 2023.

Google Street View

Odensevej 39

I 1911 køber Niels Henrik Poulsen  matriklerne 15g og 16n, hvorved Odensevej 39's afgrænsning ti Odensevej fastlægges. Vi ved ikke, om det er Niels Henrik Poulsen, der bygger huset på grunden.

I 1913 sælger han til smed og cykelsmed Marius Pedersen Kildeborg. Vi har to billeder af ejendommen fra 1915-1920, hvor Marius Pedersen Kildeborg havde den.

Fra omkring 1925 har vi "Parti fra Nørre Søby" - et postkort med kig fra Radbyvej hen over gadekæret mod Odensevej 39. Ser man nøje efter, er der kommet benzinstander foran bygningen.

I 1923 sælger Marius Pedersen Kildeborg til cykelhandler Marius Hansen, der allerede to år senere (1925) sælger til cykelhandler Frederik Ellegaard. På de to billeder herunder, har vi igen - og meget tydeligt - benzinstander foran ejendommen. Det er Frederik Ellegaard ved bilen på billede nr. 1.

Fra 1956 og 1959 har vi to luftfoto fra Det Kongelige Bibliioteks samling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

I 1964 sælger Frederik Ellegaard til Carl Jørgen Jervelund og Aage Handberg.

De sælger i 1969 videre til Henning Holmegaard Pedersen.

I 1971 sælges ejendommen til Lau Lauersen, der havde autoværksted i sidebygningen, medens hans hustru, Annelise, havde damefrisørsalon ud mod Odensevej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup

Til sidst har vi to billeder fra 2017 efter at der ikke længere blev drevet virksomheder på ejendommen.

Foto: Birgit Waarsøe Rasmussen
Birgit Waarsøe Rasmussen

Odensevej 31

Rutebilholdeplads - Venteværelse - Posthus - Bibliotek - Kommunekontor - Sparekasse - Ejendomskontor- Boliger - ja Odensevej 31 har haft mange funktioner.

DSB forpagtede jernbaneruten Odense-Fåborg i 5 år fra 1949 og frem. Da forpagtningsperioden udløb, blev det besluttet at nedlægge banen. Det var i 1954. Kommunen købte stationsbygningen (Radbyvej 21) for 25.000 kr. og videresolgte den til Søby Søgaard for 30.000 kr. Byen manglede nu et posthus, og kommunen fik ved Landbrugsministeriets tilladelse d. 27. dec. 1954 lov til at købe en grund på 825 m2 af gårdmand Karl Larsen på Gammelgaard. På denne grund havde oprindelig ligget en gammel fæstegård, men den var revet ned - måske omkring udskiftningen midt i 1800-tallet. Jorden var så lagt til Gammelgaard. Man fandt mange murbrokker, da man gravede ud til byens hus, ”posthuset”, i 1954.

På luftfotoet fra 1956 herunder ser vi Odensevej 31 omkring billedets midte (klik på billedet for at forstørre det) lige over Gammelgaard, der endnu er en firlænget gård. Ude til venstre i billedet har vi den gamle Nørre Søby mølle

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 år senere - i 1959 - har vi to luftfoto af bygningen, hhv. bagsiden og forsiden. På forsidebilledet kan vi se skiltet med rutebilholdepladsens navn, Nr. Søby, og under det skiltet for posthuset. I den lave del af bygningen til venstre var der bibliotek og ventesal. Fra ventesalen var der indgang til biblioteket og til kommunekontor og posthus, der begge lå i stueetagen i den høje del af bygningen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Det var uden tvivl Nørre Søby Kommune, der bekostede opførelsen af huset, hvor man investerede overskuddet fra salget af stationsbygningen. Post, rutebil og bibliotek har så lejet lokaler hos kommunen. I 1959 godkendte kommunen, at Landbosparekassen kunne leje sig ind i kommunekontorets lokaler i 2 x 2 timer om ugen for 800 kr. om året.

I 1966 kommer kommunesammenlægningen, og der er ikke længere brug for et kommunekontor i Nørre Søby. Sparekassen overtager nu det gamle kommunekontor indtil 1972, hvor den flytter hen på det nuværende Odensevej 27. På luftfotoet fra 1989 ses Odensevej 31 ved den røde pil, bankbygningen under den gule pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Biblioteket overtager lokalet efter banken, der som nævnt har lokalet til 1972, hvor den flytter til Odensevej 27. Biblioteket bliver nu i lokalerne til 1996, hvor det lukker. Vente"salen" er flyttet udenfor og her fandtes Nørre Søbys telefonboks.

Se et lille slide show med billeder fra biblioteket

Og her er et lille slide show med billeder fra en udstilling, Lokalarkivet havde på biblioteket i 1989.

Posthuset fungerer videre indtil 1991, hvor det nedlægges, og postekspeditionen flyttes til Nørre Søby Brugsforening, hvor den er, til Brugsforeningen lukker i 2010.

Da posthuset lukker i 1991, overtager Nr. Søby Ejendomskontor lokalerne. Det fungerer frem til 1995.

Fra 1996 og frem er der 3 lejemål på boliger i bygningen (billedet i toppen).

Nørre Søby Brugsforening – 2

2. Bygningen

I opslaget om foreningens stiftelse var et billede af den første uddeler, Anna Marie Nielsen, 1892 - 1896, foran den nyopførte bygning. Se opslaget.

Anna Maries søster, Johanne Nielsen, tager over fra 1896 til 1898. Her er hun foran bygningen.

1908 - 1909 ser brugsen næsten uændret ud. Der er kommet et vindfang på indgangsdøren.

I 1914 er der kommet en lagerbygning mod vest (i retning af Odensevej).

Her har vi samme parti fra et postkort omkring 1928.

Fra 1934 har vi tegningerne til en udbygning. Her kan vi se, både hvad der var, og hvad der bliver bygget til.

De nye vægge er markeret med kraftig sort farve, så lagerbygningen blev forlænget mod Odensevej og bagud fra Røjlevej

Denne udvidelse ses på et luftfoto fra 1939. Der er endnu ingen bebyggelse på den anden side af Røjlevej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et postkort fra 1942.

Et billede fra 1950.

Luftfoto fra 1955. Nørre Søby bageri er kommet til (i højre side af billedet)

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lidt tydeligere her på luftfotoet fra 1956 fra den anden side.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et overbliksbillede fra 1956.

Kirkesøvej 10

Om Kirkesøvej 10s historie har vi:

ÅrstalEjerBegivenhed/kommentar
1858Skræddermester P. Weile, Odense, som befuldmægtiget for R. RasmussenSalg af ejendommen
1858Iver LarsenIver Larsen køber ejendommen
1885Lars Christian IversenLars Christian Iversen er søn af Iver Larsen
1920Johanne Margrethe Iversen, f. Jacobsen EngmoseJohanne Margrethe Iversen er Lars Christian Iversens enke
1928Hans Christoffer Hedelund MadsenHans Christoffer Hedelund Madsen er gartner
1986Leif Ellegaard Jensen
1992BRF-Kredit A/S
1992Nuværende ejer

Ejendommen blev efter Hedelund Madsens overtagelse drevet som gartneri. Den omfattede da også Kirkesøvej 10a og Kirkesøvej 12 samt arealet ned mod kirken, hvor den nye del af kirkegården er anlagt.
På billedet her fra 1939 kan man se det ganske store jordtilliggende og det store drivhusareal. Det er Kirkesøvej i billedets bund og stien rundt om kirkegården øverst til venstre i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951. Husene på Rosenvej er bygget, og man kan se sportspladsen øverst i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

4 luftfoto fra 1956.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Og endelig et luftfoto fra 1959. Det er sikkert Hedelund Madsen, der ligger på knæ i sin afgrøde og fru Johanne, der kigger op på fotoflyet. Øverst til højre i billedet - husk, at du kan forstørre billedet ved at klikke på det.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Ejendommen er endnu stråtækt, og det er den også på dette billede fra ????

To billeder fra 1999. Ejendommen har fået hårdt tag.

Til sidst et billede fra 2020.

Odensevej 40

Vi har tidligere bragt en omtale af Odensevej 40 i et opslag om købmænd i Nørre Søby. Du kan se det her.

Vi har gravet lidt i gemmerne og kan nu supplere med lidt flere billeder - både egne og fra nettet.

Niels Christian Hansen bygger ejendommen i 1906 og åbner samme år en købmandsforretning her. Den driver han indtil 1923, hvor han sælger til Henrik Emil Sørensen.

Billedet herunder er fra ca. 1923.

Henrik Emil Sørensen med kone og børn foran Odensevej 40

Vi har et billede af forretningen fra ca. 1924.

Og et postkort med motiv fra Nørre Søby fra 1927

Forretningen i 1930

Et oliemaleri fra 1930'erne - malet af Ancher Høtoft.
Hvis det virker forvirrende med bevoksningen foran, så skyldes det, at indtil omkring 1950 endte Røjlevej i en trekant, hvor den går ud i Odensevej. Det er trekantens bevoksning, der ses på maleriet. Du kan se bevoksningen og træerne i venstre side af postkortet fra 1927. Se vores artikel om trekanter i Nørre Søby.

Forretningen i 1940.

I 1951 sælger Henrik Emil Sørensen til Hans Helge Jensen, der driver forretningen frem til 1955. Her sælger han til Johannes Grønnegaard Christensen, hvis kone, Betty Christensen driver forretningen, indtil den lukker i i 1984.

Tre luftfoto fra Sylvest Jensen, Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling. Det første fra 1954, de to næste fra 1959.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 1975. Forretningen har fået to store vinduer ud til Odensevej.

Endelig to billeder efter at forretningen er lukket - fra 1997 og 2012.

Odensevej 45

Odensevej 45 vil af ældre søbynitter måske være kendt som "Abehuset". Forklaringen herpå er, at en af beboerne på et tidspunkt i sidste halvdel af 1940'erne havde en abe som husdyr.

Om ejerforholdene ved vi følgende:

ÅrstalEjerBemærkninger
Lars Jensen
1856Niels PedersenNiels Pedersen var snedker
1897Jens Peder Christian PedersenJens Peder Christian Pedersen er Niels Pedersens søn
1907Hans Christian RasmussenHans Christian Rasmussen var landpost
1915Christen JensenChristen Jensen var tækkemand
1918Mette Kirstine JensenMette Kirstine Jensen er enke efter Christen Jensen, der dør i 1917
1918Hans Christian Jacobsen
1927Peder Nielsen
1942Jacob Seltz Johansen
1946Martinus Christian Schou NielsenMartinus Christian Schou Nielsen er plejesøn af Jacob Seltz Johansen.
Det er Martinus Christian Schou Nielsen der havde aben.
1952Christian P. Hansen
1992Sanne Radoor og Jan Jæger
1996Jørgen Skjerning Hansen og Mary Louise McGrath
2019Nuværende ejer

 


Luftfoto 1939

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959 - 3 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1961

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1972-1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989 - 2 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto ca. 2017

Foto: Birgit W. Rasmussen

Odensevej 14

Hvis vi i stedet for Odensevej 14 siger Klubben eller ishuset, er der nok mange flere, der kan genkalde sig noget fra denne adresse.

Her følger, hvad arkivet ved om ejerne på stedet - og lidt om bygningens historie.

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1901Peder HansenUvist, om det er ham, der har bygget huset
1906Søren Henrik ChristensenSøren Henrik Christensen er præstegårdsforpagter
1918Ane Marie MortensenAne Marie Mortensen er Søren Henrik Christensens enke, og overtager, da han dør i 1918
1943Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen er datter af Søren Henrik Christensen og Ane Marie Mortensen
1931Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen får datteren Ruth i sit første ægteskab. Ruth får senere efternavnet Knudsen fra Elna Olivia Christensens 2. ægteskab
1956Elna Olivia ChristensenIshuset åbner
1958Elna Olivia Christensen dør
1959Christian JespersenGift med Ingeborg Johansen.
1974Christian Jespersen dørIngeborg fortsætter med ishuset og klubben
1989Klubben og ishuset lukker.
1992Søren Lund Larsen og Hanne Madsen
2015Nuværende ejere

 


Billede fra omkring 1912. Det er muligvis Elna O. Knudsen (f. Christensen), der står ved huset. Huset er siden forlænget med et fag vinduer, og der er ændret på skorstenene, men vi er ret sikre på, at det er det samme hus.


Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra 1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset.

1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra sidste halvdel af 1980'erne


Ingeborg Jespersen i ishuset. 1989

Ingeborg Jespersen i ishuset

Foto fra 2012

Foto 2012

Champignondyrkning – 3

Del 3 af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Virksomhedens vilkår, vækst og afvikling.

Billedet i toppen viser den gamle, kulfyrede dampgenerator på vej væk.


Champignonerne blev plukket i kartonbakker, som først skulle foldes, så fyldes og siden skulle alle kontrolvejes. Vi plukkede i bakker med 500 g i hver. Champignon kan være små og faste eller større og løsere, så det var ikke altid let at ramme vægten præcist ved plukningen. Den sidste del af plukningen, afvejning og pakning var morgenarbejde; høsten skulle være klar til at blive kørt ud ved 7-tiden om morgenen. De blev afsat gennem forskellige kanaler. Den store portion blev solgt på GASA (Gartnernes Salgsauktion) i Odense, hvor virksomheder og grønthandlere købte varer. En del blev afsat direkte til grønthandlere i Odense, og endelig brugte Knud Reffstrup en del tid på at køre rundt i Odenses forstæder og sælge ved villadørene. Det var på den tid, at Conrad og Axel var TV-kokke, og det blev OK at bruge friske champignon og RIGELIGT med smør.

Conrad og Axel

Virksomheden udviklede sig over tid. Det startede med 2 væksthuse og fermenteringen. Dampgeneratoren var brænde- eller kulfyret. Hurtigt kom der endnu et væksthus, der blev lavet en overdækket komposteringslade og anskaffet en blandemaskine til gødningen. Dampgeneratoren blev oliefyret, og der blev bygget et pænt stort kølerum i en eksisterende tilbygning til stuehusets vestende, så afgrøden kunne gemmes et par dage - også i varme sommerdage. De to sønner voksede til og deltog stadig oftere i produktionen, men altid først efter, at der var lavet lektier!

3 væksthuse - omkring 1959
Den oliefyrede dampgenerator
Gødningsladen under opførelse
Den nye bil - en Borgward Isabella foran gødningsladen

Det blev efterhånden sværere og sværere vilkår for denne type produktion - familiebruget. Andre champignongartnere valgte at udvide til stordrift og mekanisere produktionen for at forblive konkurrencedygtige - også i forhold til champignon fra fx Polen, men det var der ikke mulighed for eller lyst til i Nørre Søby, selv om der faktisk var lavet tegninger til en fordobling af væksthusarealet, så omkring 1970 blev produktionen indstillet, og Knud og Aase Reffstrup kunne bruge deres kontor- og sproguddannelser i job i administrationen på det nye Odense Universitet - nu SDU, Syddansk Universitet. Her blev de resten af deres aktive arbejdsliv.


Det var sidste del af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Beretningen findes som dokument på lokalarkivet, hvor den kan læses. Dokumentet indeholder nogle billeder, der ikke er medtaget her.