Dilettant i Nørre Søby i 130 år

Dilettant i Nørre Søby i 130 år.

Det ældste, vi kender til om dilettant her i byen, er et billede (ret utydeligt) fra 1890 – ”Nørre Søby Dilettanterne” står der på det. En flok alvorligt udseende ungersvende og ungmøer, som ikke umiddelbart giver indtryk af “fest og farver”. Men det er der en god grund til – billeder fra den tid (og såmænd helt langt op i 1900-tallet) viser ofte netop alvorlige ansigter – fotografens udstyr var af en sådan art, at det tog lang tid “at blive skudklar”. Læs mere om Nørre Søby Dilettantforening 130 år

Franske feriebørn – billeder og beretninger

Her kommer to erindringer om de franske feriebørn i Nørre Søby. De er fra Ejgil Mahler og Birte Kristoffersen.
Læs erindringerne her (Åbner i ny fane/nyt vindue)
Arkivet har også en række billeder, som bringes nedenfor (Husk at du kan zoome ind på billederne med et klik på dem). De fleste af de franske feriebørn er omtalt i erindringerne.

Monique -Annelise Gottschalck med Annette – Louise – Yvette
Aage Gottschalck med Annette og Louise
Monique og Louise. 1946
Monique i konfirmationstøj
Maudez
Maudez og Marcel. 1946
Maudez og Marcel. 1946
Maudez
Maudez 1949
Esther Christensen, Maudez og Birthe v. Odense Banegård
Maudez, søsteren Vivien, Gudrun, Malvina (hos Gudrun 1965)

Franske feriebørn i Nørre Søby. 1946

Arkivet bringer snart en mere udførlig beretning om de franske feriebørn i Nørre Søby efter 2. verdenskrig. Her kommer foreløbig et par billeder og lille del af historien.

Franske børn på ferie i Nørre Søby – 1946. Fotograferet hos barber Pedersen sammen med børn fra byen

De franske feriebørn i Nørre Søby sommeren 1946

Det begyndte i november 2002 med et lille foto fra Poul Larsen, som fortalte, at det var franske feriebørn på besøg hos Maren og Svend Aage Pedersen (barber) – Pouls tante og onkel.
Teksten på bagsiden fortæller, at det er ”Yvettes fødselsdag – 27. juli 1946”. Yvette boede hos barberens.

På Julemessen 2002 havde jeg billedet med i håb om at finde ud af mere. Og der var ”Banko” – Tove Michelsen, Asta  Ellegaard og Gerda Sig huskede alle noget fra de franske børns ophold i Nørre Søby – ja, deres hjem havde enten været værter eller hyppigt haft besøg.

Jeg fik kontakt til flere.  Steffen Gottschalck bidrog med billeder af Louise – med Aksel Rasmussen som også huskede Marie Louise, ”som familien næsten ikke kunne kende, da hun kom hjem”. Den gode fynske mad havde sat sine spor.

Fra Sonja Sørensen i Allested og Birte Kristoffersen, Randers (begge nær familie til Esther og Harald Christensen, hvor Maudez boede)  kom der billeder og erindringer. Der var kontakt med Maudez til omkring 1978.

Forespørgsel hos Anelise og Jørgen Skarris Nielsen bragte opklaringen videre. Deres Jean Marie havde holdt kontakten med årlige feriebesøg – først alene, så med sin kone – så med børn og barnepige. Det fortsatte til omkring 1980.

Der var også en feriedreng hos lærer Mahler, Jaques.  –  Hos familien Ingrid og Agner Jørgensen boede Marcel. Hans Nielsen, Monique – Fr. Ellegaard, Robert – Jens Chr. Jensen (?) – pastor Jørgensen, Søbysøgård (?)  – Børge Harmon (?)  –  smed Herluf  (?)

Jeg vil senere bringe mere om emnet; skulle nogen ligge inde med oplysninger eller billeder fra besøget, vil det blive modtaget med taknemmelighed.

Aase Reffstrup, maj 2019

Franske feriebørn hos Esther og Harald Christensen – 1946

Khrusjtjov på Fyn i 1964

I 1964 besøgte Sovjetunionens ministerpræsident Nikita Khrusjtjov Danmark og var herunder på Fyn. På sin vej fra Odense til Sallinge (og daværende landbrugsminister Karl Skytte) kom kortegen gennem Nørre Søby. Det har arkivet et par billeder af. De er fotograferet af Olav Møller Christiansen. Begge billeder er med gadekæret og Radbyvej i baggrunden.

Ledsage- eller førerbilen
Nikita Khrusjtjovs bil

Besøget er bl.a. beskrevet her: Khrusjtjovs besøg i Odense (Åbner i ny fane/ny side)

Juletræsfest

Opslag om juletræsfest 1989

Nørre Søby Forsamlingshus blev indviet 6. december 1893.  Dengang lå det på ”Trekanten”, på hjørnet af Kirkesøvej og Odensevej.  I 1959 blev et nyt bygget på Rosenvej; der ligger det endnu. Forsamlingshusets historie kan læses i Lokalarkivets særtryk fra 2009.

Det har været flittigt brugt, f.eks. til Juletræsfest.Forhandlingsprotokollen fortæller, at den første fandt sted den 27. december1898, hvor Ungdomsforeningen arrangerede og betalte 10 kr. i leje af huset.  Det gentog sig i 1899, (1900,ikke omtalt), 1901, 1902.

Læs mere …

Tak for indkvartering i 1950

Under vintermanøvrerne 1950 var der som beskrevet tidligere (se her) indkvartering forskellige steder i Nørre Søby. Dora og Valdemar Mikkelsen på telefoncentralen i Nørre Søby (nu Odensevej 12), fik en takkeskrivelse på omslaget af 10. Bataillons lille historiske skrivelse. Her skriver Bataillonschefen, oberstløjtnant Bjørndal Christensen, der omtales i Dora Mikkelsens beskrivelse ( Åbner i nyt vindue/ny fane ), følgende:

Nørre Søby d. 28/2 1950

En hjærtelig tak til Hr. og Fru Mikkelsen og de elskværdige damer på centralen i Nr. Søby for venlig modtagelse og god behandling.

Se Bataillonens skrivelse her (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Nørre Søby Lokalarkiv – 40 år

6. september 1978 blev der i præstegården holdt stiftende møde i det, der blev til Lokalhistorisk arkiv for Nørre Søby Sogn.

Fra Lokalarkivets begyndelse

Billedet viser øverst foldning af arkivkasser, der var et af de mange praktiske gøremål, der skulle på plads, inden arkivet kunne officielt åbnes og modtage gæster. Det er det, du ser på det nederste billede, hvor arbejdsgruppen står parat til at modtage gæster d. 19. september 1980.

Du kan læse mere om starten her

Arkivets nytårsskrift 1998 om de første 20 år (Åbner i nyt vindue / nyt faneblad)

Du kan læse mere her “Tilbageblik ved en 40-års fødselsdag”