Roetid – Sukkerroedyrkning

Sukkerroedyrkningen tager fart i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. (Læs om sukkerroen her.)
Det sker samtidig med en udbygning af mulighederne for fabriksmæssig udvinding af sukkeret. De Danske Sukkerfabrikker grundlægges i perioden (se mere her), og roedyrkningen intensiveres. Der foregår sideløbende en kraftig indsats med forædling af roen, og den meget arbejdskrævende afgrøde nyder godt af stadig større mekanisering.

Fra 1874 begyndte sukkerroedyrkerne en større, systematisk beskæftigelse af fortrinsvis kvindelige sæsonarbejdere fra Sverige i sommerhalvåret. I perioden 1886-1896 drejede det sig formodentlig om mellem 1.400 og 2.500 personer der årligt arbejdede i det danske landbrug som roe- eller malkepiger og mejersker.
(Mejerske er en stillingsbetegnelse fra herregårdenes mejerier, hvor det ofte var kvinder, der stod for produktionen af mælk og ost. Andelsbevægelsen førte til oprettelse af de mange andelsmejerier, der nu brugte primært mandlig arbejdskraft. Mejersken var blevet til mejerist)

Fra 1893 begyndte man til erstatning af den vigende svenske arbejdskraft at hente sæsonarbejdere (især kvinder, men også mænd) fra Polen. Antallet steg hurtigt fra ca. 400 i 1893 til 2.600 i 1901, 10.000 i 1910 og 14.000 i 1914 og de var ikke længere kun beskæftiget på Lolland-Falster, men også på de øvrige øer og i mindre omfang i Jylland. I 1911 var 3,8% af landarbejdere i hele landet polakker, men på Lolland-Falster var andelen 27,8%. I 1908 blev den såkaldte polaklov vedtaget for at hindre det værste misbrug (løn, boligforhold, arbejdstider m.m.).

Roepiger på mark ved Søbysøgård

Polske roepiger med korte hakker fotograferet på Søby Søgårds marker på Fyn. Mens kvinderne arbejder, kan aufseheren se til fotografen.
Fra: Det danske landbrugs historie 1810-1914, Red. Claus Bjørn, Landbohistorisk Selskab, 1988

I Lokalarkivet har vi dette billede fra 1921 – 1922 af omlæsning af de optagede roer fra hestevogn til tog – parat til at blive kørt til sukkerfabrikken i Odense (Sukkerkogeriet):
Fra venstre: Jens Jensen, Rasmus Danielsens svigersøn, som på dette tidspunkt havde Asger Bæks gård i Nørre Søby. Anton Danielsen på cykel. En mand (ukendt). Bagerst med hestevogn, Johannes fra Fangel Vestermark.

Omlæsning af roer på Nørre Søby Station. 1921 – 1922

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *