Traditioner – 1

Lys på trekanten

Lys på Trekanten 2017

Trekanten med Kirkesøvej i baggrunden

Det er blevet en hyggelig tradition, at samles og se lysene blive tændt kl 16.   Så tager man hinanden i hånden, går rundt om træerne, og synger nogle sange. Derefter er der en lille stærk drink til de voksne og slikposer til børnene. Alt dette sker efter gudstjenesten 1. Søndag i Advent, og æbleskiver og gløgg i konfirmandstuen.

“Lysene i træerne på Trekanten i Nørre Søby blev tændt første gang den 17. december 2000. Det var Hanne Christensen, der fik en lys ide! Hun ville have lys i de små kastanjetræer, som Ketty Andersen havde kæmpet for at få plantet, efter at kommunen havde fældet de gamle. Dette arrangement har fundet sted hvert år siden, 1. søndag i Advent. …”
(Skulderbladet, nr. 1 2011)

Lys på Trekanten 2017

Trekanten taget fra Kirkesøvej mod syd

Nørre Søby Kino – 3

Her kommer noget af det vigtigste inventar for en biograf: projektoren.
Den fra Nørre Søby findes stadig:

Projektoren fra Nørre Søby Kino

Datidens projektorer virkede ved hjælp af lys fra en kulbuelampe. Den udviklede meget spildvarme og røg – derfor udsugningen på toppen af “kassen”. Her er et kig ind i lampehuset:

Projektorens kulbuelampe

Projektoren står i dag på museet på Søbysøgaard, der overtog apparatet, da Nørre Søby Kino lukkede. Den kan ses på Søbysøgaard-museet sammen med alt det andet, de har, efter aftale med Kurt Rosenfeldt. Besøg eventuelt museets facebook-gruppe: Museet på Søbysøgaard. Læs videre “Nørre Søby Kino – 3”

Fastelavn og karneval

I snart mange år har forsamlingshuset inviteret børnene (gerne med ledsager) til at slå katten af tønden.  I år er det søndag den 11. februar, og der er 3 tønder – gode muligheder for at blive Kattekonge og –dronning!

Fastelavnsfest i Nørre Søby Forsamlingshus 5. februar 1989

I 1994 ønskede vores daværende præst, Folmer Johansen de udklædte børn velkommen i kirken, inden de gik i forsamlingshuset. Læs videre “Fastelavn og karneval”

Tilblivelsen af Søbysøgård Sø (Folkeminde)

I Fynske Folkeminder, 1945; samlede af Niels Rasmussen, Søkilde i Fleninge kan man læse:

Søen ved Nørre Søby. Der hvor denne skjønne Sø nu er, laa tilforn en stor Gaard, der var beboet af en rig Frue. Høiere oppe paa Bakken laa et lille Huus, hvor der boede en fattig Enke. Engang kom der en gammel Kone til Fruen og bad om Husly om Natten, men den stolte Frue drev hende bort, med de Ord: “Der henne i Hytten kan du faa Husly; Jeg har ikke Plads for saadanne Landløbere”. Den Fremmede fik Plads hos den fattige Enke, der ovenikjøbet lod hende ligge i sin egen Seng, og tog selv med sine Døttre Plads paa Loftet.
Om Morgenen da hun vilde gaae derfra bød den fremmede gamle Kone Farvel, med de Ord: “Ja Vorherre lønne Eder for Eders Godhed imod mig, jeg har Intet at betale med, men hvad du foretager dig idag skal lykkes.” Enken lagde ingen Vægt paa Konens Ønske, hvorfor hun vilde maale et lille Stykke Lærred, hvoraf hun agtede at sy en Særk til en af sine Døttre. men Enken blev ved at maale, saa hele Stuen blev fuld, hun gik udenfor, og maalte fremdeles, saa Huset blev ganske skjult af Lærred og naaede først Enden da Solen gik ned. Herved kom den fattige Enke i en saadan Velstand at hun kunde kjøbe sig en Herregaard.
Men da den rige Frue saa dette fortrød hun at hun havde jaget den Fremmede bort, hun sendte Bud efter hende og bad hende komme tilbage, som hun ogsaa gjorde. Hun fik en prægtig Seng at ligge i og et meget fiint Værelse.
Om Morgenen gav hun ligeledes Fruen det Ønske, at det første hun foretog sig skulde lykkes. Fruen vidste intet bedre, end at tælle sine Penge, men i det samme paakom der hende en naturlig Trang, hvorfor hun satte sig paa Trappen, for hurtig at komme ind til Pengene, men hun blev ved med hvad hun engang havde begyndt, og snart flød hele Gaarden af den store Masse Vand der kom fra Fruen, og inden Aften var der ikke mere Spor af Gaarden men en dyb Sø paa Stedet.

Oversigt over nævnte personer

Med passende intervaller ajourføres en alfabetisk oversigt over (næsten) alle personer, der er nævnt på bloggens sider eller indlæg. Et navn kan sagtens optræde flere gange på en side – det giver kun en enkelt linje i dokumentet, men samme navn optræder ofte på flere sider, og har derfor flere linjer i dokumentet.
(Sidst ajourført: 07-02-2018)

Personer ←Klik her for en alfabetisk liste over bloggens personer. (Åbner i nyt vindue / ny fane)

denne side med links til Det kongelige Biblioteks luftfoto-database, er de registrerede ejendomme fra Nørre Søby samlet. Det er en omfattende liste med 450+ linjer. Det er ikke umiddelbart muligt at hoppe til en bestemt linje i denne tabel. I dokumentet nedenfor (“Personer-luftfoto”) er alle navne trukket ud, stillet op alfabetisk efter efternavn og forsynet med det nummer, der henviser til ejendommen / navnet i den store tabel. Dette nummer kan benyttes i søgefeltet for den store tabel – eller man kan søge på hele eller en del af navnet i tabellens søgefunktion.

Personer-luftfoto ←Klik her for en alfabetisk liste over ejendomslistens personer. (Åbner i nyt vindue / ny fane)

Forslag til brug af den sidste oversigt:

  1. Åbn “Personer-luftfoto” (Åbner i nyt vindue)
  2. Åbn luftfoto-oversigten (fra linket “denne side” ovenfor)

Nu kan data fra “Personer-luftfoto” sættes ind “Luftfoto”-siden ved skift mellem de to faner/vinduer.
Vær opmærksom på, at fx søgning på “61” ud over husnummer 61 giver alle linjer med årstal “1961“.

Mere om købmand Anton Pedersen

Anton Pedersen drev købmandsforretning fra adressen Odensevej 41 i Nørre Søby. Du kan se opslaget om Anton Pedersen med alle detaljerne her Købmænd Odensevej 41 .

Arkivet har også andet materiale om Anton Pedersen, bl.a. nogle reklame-postkort og en håndskrevet regning.

Som altid kan du se en forstørret udgave af billedet ved at klikke på det.

Stilfulde og stemningsfyldte reklamepostkort, der reklamerer for hovedforretningen i Nørregade, Odense:

Lidt kontant information krydret med anprisninger fra bagsiden (og her nævnes filialen i Nørre Søby):

Og endelig en håndskrevet nota:

Handlen omfatter:
1 Fl. Eddike        18 Øre
½ Do.               09 Øre
½ Kandis            14 Øre
Peber               15 Øre
1/10 Smalskra(a)    17 Øre
.              Kr.  73 Øre
(Leveret i naturalier)
1 1/4 Æg (30 ?)     63 Øre
(At betale)
.              Kr.  10 Øre

Det er usikkert, hvad mængdeangivelserne henviser til – oplysninger modtages gerne.

Snerydning

Snerydning / Snekastning

Hvad er det?  De senere år har der ikke været så meget brug for den disciplin – og når det har været påkrævet, er det noget kommunen tager sig af.  Det var det også i sognerådenes tid.  En snefoged blev udpeget, og han skulle indkalde snekastningspligtige til at varetage snerydningen indenfor det udpegede område, de offentlige veje. Han fik lister over de snekastningspligtige i sognet .  Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938.
I Dansk Vejtidsskrift, Nr. 6, December 1938, side 4 – 17 incl., findes en (udførlig!) gennemgang af loven. Den tilhørende cirkulæreskrivelse findes samme steds på dokumentets sider 39 – 45. (åbner i nyt vindue/ny fane).
Denne oversigtsartikel, (åbner i nyt vindue/ny fane) også fra Dansk Vejtidsskrift, December 2007, giver et fint overblik over snerydningsforholdene omkring besættelsestiden.

Hvordan det er grebet an i Nørre Søby, kan man sikkert læse i sognerådets forhandlingsprotokoller – de befinder sig på Rigsarkivets Odense-afdeling (det gamle Landsarkiv i Jernbanegade), så det må vente lidt.  Men arkivet har fået en lille protokol, som fortæller om ”Nr. Søby Marks Sneplovforening”; den kom til os for flere år siden, og Bernhard Nielsen kunne fortælle meget mere om denne forening. Se Beskrivelse og foreningens regnskab. Det var det gæve folk på marken, som tog sagen i egen hånd – sluttede sig sammen og fik bygget en sneplov til de små veje derude. Formedelst 145 kr. – vi befinder os omkring 1930, og krisen er ved at krasse. For at få lidt relation til prisen fortalte en nabo, at en dagløn var 3-4 kr., og at en ko, solgt til slagtning, havde indbragt 39 kr.. Set i det perspektiv er 145 kr. et anseligt beløb.

Her er et billede fra Nørre Søby 1. januar 1979 taget af Benthe Danielsen.

Se alle Benthe Danielsens billeder i billedgalleri


Se vinterfilm fra Faaborg 1945 (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Historiske vinterbilleder fra Randers Stadsarkiv (Åbner i ny fane/nyt vindue). Billedserien er lavet af Randers Amtsavis (I den tilhørende artikel skrevet 2016 af  Læs artiklen)

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4

Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. – Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4”

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 3

Karl (født 1909) fortæller:  ”Det var en gammel skik, at karlene fra gårdene hentede gran Lillejuleaftensdag med hestevogn – en gammel kassevogn, som der blev sat en agestol på. Vi kørte altid til Fangel Plantage og hentede granen. Det var et stort arbejde at finde to graner, der lige kunne passe op til kirken – de skulle helst være ens.  Der skulle også hugges gran til guirlander. Der blev gerne gjort holdt ved Guldfeldt Brugsforening for at få en gang at drikke. Som voksen var jeg med til at pynte kirken, og det har jeg været med til i godt og vel 40 år. Vi havde det altid så hyggeligt; når vi havde pyntet kirken, kom pastor Harder og takkede os for arbejdet. Og det samme gjorde pastor Gottschalck. Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 3”